23. februar 2020
Matthew Briggs er sygemeldt i HB Køge. Foto: Anders Kamper
Matthew Briggs er sygemeldt i HB Køge. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Briggs er nu sygemeldt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Briggs er nu sygemeldt
Sport DAGBLADET - 18. januar 2020 kl. 13:00
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Matthew Briggs kom til HB Køge, sagde han, at han var kommet for at få spilletid og kickstarte sin karriere til et højre niveau igen. Som da han i 2007 var Premier Leagues yngste debutant, da han var 16 år og 65 dage gammel.

Nu er den solide forsvarsspiller efter alt at dømme snart fortid i HB Køge.

Han mødte ikke op til den første træning efter nytår forrige onsdag, da han var hjemme i England for at flytte tilbage og sammen med kæresten og deres barn igen. Hvor længe Briggs ville blive væk, havde han ikke givet besked om.

Udeblivelsen udløste en skriftlig advarsel fra HB Køge og direktør Per Rud. Nu er situationen så eskaleret yderligere, da Matthew Briggs har sygemeldt sig med stresssymptomer, og dermed aner HB Køge ikke, om englænderen nogensinde vender tilbage.

- Det har åbenbart været hårdt for ham, alt det med kone og børn, og når man er sygemeldt kan vi intet gøre. Han har sagt til os, at han er klar til at komme og spille. Han må se at blive rask, og så må vi finde ud af, om han skal komme tilbage og spille eller om han ikke skal, siger Per Rud.

- Jeg er ærgerlig over det her, og jeg kan nærmest ikke huske, at jeg har haft syge spillere før. Nu må vi se - der kan ske meget i den situation, siger Per Rud.

Matthew Briggs var altså ikke med i truppen, da HB Køges nye træner, Auri Skarbalius lørdag sendte sit hold i kamp for første gang i 2020 mod Holbæk.