18. oktober 2019
Brian Ankersen trives i en noget anderledes hverdag i Montenegro. Foto: Privat
gallery icon

Se billedserie

Brian Ankersen trives i en noget anderledes hverdag i Montenegro. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brian Ankersens nye liv i Montenegro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brian Ankersens nye liv i Montenegro
Sport DAGBLADET - 21. september 2019 kl. 22:13
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Brian Ankersen for et par måneder siden rejse med kæresten Emily Stang Sando til hovedstaden Podgorica i Montenegro for at forfølge hendes håndbolddrøm i storklubben Buducnost, var det med planen om at blive hjemmegående kæreste.

Sådan er det ikke blevet for Ankersen med de dybe rødder i Køge-håndbolden.

Der gik ikke lang tid, før Ankersen - via hjælp fra kærestens sportschef - havde spillet sig til en kontrakt med RK Lovcen, der er forsvarende mestre og er favorit til at vinde titlen igen i denne sæson i miniputstaten med 500.000 borgere indeklemt mellem Kroatien mod nord, Albanien mod syd og Serbien mod øst.

En helt anden verden end den danske - både på og udenfor banen.

- Deres playmaker røg til Sverige, og så var jeg til prøvetræning i to uger. Derefter fandt vi en løsning. Hernede ser man meget op til håndbolden i Danmark fordi vi har vundet OL og VM. Det er der stor respekt for. Deres bedste række svarer til 1. division derhjemme, så det er ikke top-top niveau, fortæller Brian Ankersen.

- Men set up´et er noget andet fordi vi træner meget og ofte to gange dagligt. Alle lever af at spille håndbold, men levestandarden er lavere hernede, så pengene er tilsvarende mindre. Jeg kunne godt leve af der her, men jeg er da glad for at, at Emily også er på kontrakt! Men det er en megafed på oplevelse og en hel anden kultur.

- Der bliver trænet på en helt anden måde end jeg er vant til. De første to uger trænede vi uden bold, men løb bare rundt i en cirkel i hallen i halvanden time i samme tempo. Det var dødssygt, men mentalt var det en fed udfordring. Jeg anede ikke, hvad træneren sagde, så man løb rundt, uden at vide, hvornår det stoppede. Det var vildt, men også lidt frustrerende.

- Når vi engang skal hjem, så er jeg blevet en bedre håndboldspiller - det kan jeg ikke undgå! Træneren er god, men der er nuancer i spillet og i træningen, der er anderledes. Det er en sjov og lærerig oplevelse.

Både Brian Ankersen og Emily Stang Sando har en-plus-en-kontrakter, så hvis alt går vel, så er det to år. Hvis ikke, så er det slut til sommer.

- Planen er, at vi følges ad og tager det sammen. Vi er faldet godt til, men livsstilen er bare så meget anderledes her. Tingene går så langsomt og alt er så ineffektivt...og der bliver drukket meget kaffe og røget mange smøger på caféerne, og jeg ved ikke, hvornår folk arbejder! Det er søde og rare mennesker og det er nyt land fra 2006, men det er bare bagud på mange parametre.

- De lever også meget i øjebliksbilleder, som da jeg den ene dag havde skrevet kontrakt og hvor alle elskede mig, men blev så skadet og var ude i 14 dage, og så snakkede næsten ingen til mig. Man er en helt og ude i kulden med dags varsel. Det er meget følelsesbaseret, hvor der bliver råbt en i hovedet, men fem minutter efter er det glemt. Det er noget andet, og man skal vænne sig til det og balancere i det, fortæller Ankersen.

Han er ved at være med igen, og der er sæsonstart næste weekend.

Er Emily også faldet til i Buducnost?

- Ja, men også for hende er det en tilvænning efter mange år i den skandinaviske håndbold. Bojana Popovic er assistenttræner, men cheftræneren (Dragan Adzic, red.) vil meget gerne bestemme alt om, hvordan spillerne skal agere fra morgen til aften. Han vil gerne have, at de tager et koldt bad om morgenen, så blodcirkulationen kommer i gang, og det er altså noget andet, når man er vant til at klare sig selv som professionel. De træner helt vildt meget - alle ugens dage og to gange dagligt.

Indimellem bydes der også på to kampe dagligt samt træninger under midnat efter hjemkomst fra en træningslejr.

- Det er noget helt andet, men vi får det bedste ud af det og en stor oplevelse, og vi er glade for, at vi har hinanden hernede. Jeg er glad for, at jeg tog med - lad mig sige det sådan, lyder det fra Brian Ankersen.

Ved siden er spillerkarrieren i RK Lovcen blev Ankersen i denne uge præsenteret som ny mand til at tage sig af de nye akademielever, der spiller håndbold i Køge. Dem skal han hjælpe og vejlede, så de kan tage næste skridt i deres karriere. Det arbejde klares online via samtaler, og så kommer han hjem på besøg cirka en gang om måneden.