22. september 2020
Silius Motlagh med kigge-væk-finte på Jonas Stebell. Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Silius Motlagh med kigge-væk-finte på Jonas Stebell. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Taastrup slog Greve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Taastrup slog Greve
Sport DAGBLADET - 12. september 2020 kl. 21:34
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hjemmeholdet Greve havde bolden nærmest hele tiden - specielt efter pausen, hvor der også var en kraftig vind mere direkte i ryggen end gæsterne fra Taastrup havde haft det inden sidebytte i lørdagens lokalopgør i danmarksserien.

Men det var meget lidt fornuftigt de blå/hvide brugte bolden til - ja, de skabte vel ikke en reel målchance før i sidste minut af første halvleg, fulgt op af ingen i anden, og det var ikke rigtigt i nærheden af at kunne udligne Taastrup FC's 2-0 føring.

Det blev 0-1, da Greves defensiv vist mente, at keeper Kasper Larsen ville tage sig af den lange bold, som taastrupperne sendte afsted efter godt et dusin minutter. Det prøvede han også på, men i medvinden havde Lukas Dahl mere fart på end skønnet, og så nåede kantspilleren frem til feltets kant først og fik vippet bolden over den fremstormende målmand og i mål.

0-2 kom lige efter den halve time, da Taastrup stædigt holdt ved et angreb, hvor Kristian Skovby blandt andet headede på overliggeren. Slutteligt landede bolden for fødderne af Mads Rud midt for mål, og han spiller i gode gammeldags sorte læderfodboldstøvler med hvide striber på, og så er den slags ingen sag at losse i mål.

1-2 bankede Mathias Tagø op i nettaget fra straffesparkspletten - ikke på et straffespark, men på det frisparksindlæg, som Christian Larsson fladt havde trillet ind til ham fra feltets kant.

Her billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg

Har debatten om sexisme taget overhånd?