20. oktober 2019
På et tidspunkt under Allerøds taktikmøde må det være blevet sagt, at Marc Bredahl og Jonas Threms skulle holde øje med, hvad Mickey Mikander lavede...  Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

På et tidspunkt under Allerøds taktikmøde må det være blevet sagt, at Marc Bredahl og Jonas Threms skulle holde øje med, hvad Mickey Mikander lavede... Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Taastrup-Allerød 1-3

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Taastrup-Allerød 1-3
Opdateret 06. oktober 2019 kl. 00:02
Sport DAGBLADET - 05. oktober 2019 kl. 23:52
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»En seks points kamp plus moms«. En sådan størrelse var det, da Taastrup FC og Allerød FK mødtes lørdag eftermiddag i Taastrup Idrætspark.

Før første fløjt lå hjemmeholdet over nedrykningsstregen med sine ni point og en målscore på 17-17 - gæsterne lå under stregen med deres ni point og 14-14 i score.

Godt nok er turneringen stadig ung, men potentielt livsvigtige point var altså på spil - foruden en god portion selvtillid til den halve kamp, de to mandskaber skal spille om to en halv uge, fordi den i forvejen udskudte sæsonpremiere for godt et par uger siden blev afbrudt efter første halvleg grundet torden- og lynvejr.

Dén kamp står 0-0, og det samme var stillingen efter første halvleg denne lørdag, hvor der ikke var antydningen af en truende sky på himlen.

Men ikke ret meget længere - 23 sekunder efter pausen bragte Rasmus Hansen hjemmeholdet i front med et velplaceret skud udefra.

Føringen holdt heller ikke lang tid - ni minutter senere var der masser af plads til Niklas Skou i Allerøds venstre angrebsside til at komme i feltet og et næsten frit skud. Keeper Oliver Lip halvklarede, men Skou var over riposten, og 1-1.

Og 1-2 yderligere ni minutter senere, da Dino Karjasevic var den eneste, der havde lyst til at gøre noget ved en løs bold i Taastrup-feltet. Han snuppede den, vendte sig og sparkede den faldt i kassen.

De to Allerød-scoringer var tæt på 100 procents udnyttelse af chancerne i en kamp, hvor initiativet skiftede og hjemmeholdet før pausen misbrugte en par af de større muligheder.

Taastrup prøvede i de sidste 25 minutter at få overtaget tilbage - og fik et veludført kontraangreb imod sig. Oliver Lip måtte fodparere i fin stil på Dino Karjasevic' afslutning efter samspil med Søren Freund.

Og med seks minutter igen fik Taastrup også et hjørnespark imod sig. Men ingen fare - Oliver Lip skreg, at han havde Sebastian Pitzner-Schmidts indlæg. Det havde han bare ikke, og så stangede Niklas Skou sejrsmålet på plads bag ham.

Herover billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg