26. november 2020
Både FA2000's Mads Lange og bolden er i mål til en meget sen udligning ved Kwabena Kyeremateng.  Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Både FA2000's Mads Lange og bolden er i mål til en meget sen udligning ved Kwabena Kyeremateng. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Sæsonens sidste aktion gav KFUM point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Sæsonens sidste aktion gav KFUM point
Sport DAGBLADET - 21. november 2020 kl. 17:46
Af Jeppe Lodberg

Knap fire minutter var der spillet udover de 90 planlagte af lørdagens opgør i 2. divisions pulje 2 i Frederiksberg Idrætspark, og hjemmeholdet FA2000 var foran med 1-0 over Roskilde KFUM.

Dommer Nicki Nordlund Hansen havde lige en håndfuld sekunder mere at give af, da nys indskiftede Rasmus Lundberg sendte et indlæg ind fra kumfernes højre angrebsside. Midtstopper Valdemar Høgh headede bolden ud af feltet - troede han, for KFUM-anfører Micki Kold Nagel var med fremme i et sidste sats på point, og han kom springende lige ind i kuglens bane og fik den mast frem til Kwabena Kyeremateng, som desperat og i ubalance fik losset bolden indenom Alexander Horsebøg i FA2000-målet til 1-1.

Roskildenserne jublede stort, frederiksberg'erne græmmede sig og nåede kun lige at give bolden op, førend sidste fløjt lød, og så kunne de græmme sig videre.

Men det det var nu et såre fortjent point kumferne hentede i efterårssæsonens sidste dyst. Gæsterne var klart dominerende i hele første halvleg, hvor de dog ikke kom tættere på et føringsmål end et stolpeskud fra distancen af Morten Jørgensen.

Straks efter pausen tog hjemmeholdet teten og blev ret tydeligt snydt for et straffespark, da Micki Kold Nagel i den grad trykkede Lucas Lodberg ned i feltet - og de to var også i centrum i det 54. minut, da KFUM-anføreren fik et umanerligt skidt træf på en sløjt FA2000-indlæg, så Lodberg kunne hugge til fra kort afstand.

Keeper Max Christensen - der afløste den under opvarmningen fingerskadede Marc Lyster - leverede en superredning, men var solgt til stanglakrids, da Lucas Simonsen efter friløber bragte hjemmeholdet i fornt efter en times spil.

Herefterdags pressede gæsterne på igen - men frem til dybt inde i overtiden var det FA2000, der kom til de største scoringsmuligheder på omstillinger.

Her billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?