27. september 2021
Michael Maze tabte begge sine kampe med 2-3 i sæt.  Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Michael Maze tabte begge sine kampe med 2-3 i sæt. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Roskildes batmænd fik DM-revanche

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Roskildes batmænd fik DM-revanche
Sport DAGBLADET - 11. september 2021 kl. 22:22
Af Jeppe Lodberg

Havde Michael Maze lige haft en slutspurt at sætte ind, da han var nede med 5-7 i femte sæt af sin første kamp, så havde Roskilde Bordtennis, BTK61 været foran med 4-0 i Ligaens sæsonpremiere lørdag i Roskilde Kongrescenter mod de forsvarende mestre fra Næstved.

Det havde den nys 40-årige batmand ikke, Næstved-debutant Khaled Assar nappedde de næste fire bolde, og så var det kun 3-1 i hjemmeholdets favør inden en kort pause. Og med jævnbyrdigheden i stort set alle kampe hidtil taget i ed, så syntes intet afgjort endnu.

Og det var det heller ikke.
Næstveds førstemand Hampus Söderlund rettede op på sit indledende femsæts-nederlag til Jens Lundqvist ved at slå Roskildes debutant, Mikkel Hindersson - samtidig med, at Lundqvist slog endnu en landsmand, debutant Andreas Törnkvist.

Så var det 4-2, men da både hjemmeholdets spillende sportschef, Allan Bentsen, og Michael Maze tabte deres kampe, fik de forsvarende danmarksmestre udlignet, og der måtte et Golden Set til at fordele matchpointene.

Efter skiftevis at have valgt kampe fra skulle det enlige sæt spilles mellem Jens Lundqvist og Hampus Söderlund, og det blev både lige så spændende og med samme udfald som i d'herrers første møde. Lundqvist vandt 11-9, Roskilde vandt samlet med 5-4 og nappede to matchpoint, mens der var et enkelt til Næstved.

Her billeder fra opgøret. Foto: Jeppe Lodberg

Stemmer du til kommunalvalget i år?