15. september 2019
Haslev-jubel efter sejr over lokalrivalerne i sæsonpremieren.  Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Haslev-jubel efter sejr over lokalrivalerne i sæsonpremieren. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Haslev ville det mere end Ringsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Haslev ville det mere end Ringsted
Sport DAGBLADET - 17. august 2019 kl. 20:58
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det startede som forventet med et mindre stormløb mod værternes mål, da Haslev FC lørdag eftermiddag havde besøg af nærmest-naboerne fra Ringsted til sæsonpremiere i fodboldens sjællandsserie.

Ringsted satser på at skulle blande sig i toppen af rækken, mens Haslev »bare« gerne vil holde bunden på høflig afstand, og fra første fløjt indtog de to mandskaber næsten som instrueret deres roller som favoritter henholdsvis »underdogs« - alle mand var i eller lige omkring Haslevs felt.

Det gav allerede efter to et halvt minuts spil Jonathan Knaack mulighed for at forsøge sig med et langskud fra godt 20 meter - men bolden strøg snert over den nye Haslev-keeper Cyric Rasmussens tværribbe.

Minuttet senere servede Mikkel Green så et frispark ind foran Haslevs lille felt, hvor Christian Larsen på forunderlig vis fik drejet bolden om fjerneste stang i sin comeback-kamp for Ringsted efter i sidste sæson netop at have spillet for Haslev med farmand Flemming Larsen som cheftræner.

Denne råbte, skreg og dirigerede sine tropper - og som varmen kom i stængerne og blodet til hovederne kom haslevitterne bedre på plads i organisationen, ligesom de blåklædte begyndte at sætte sig igennem i nærkampene og komme først på de løse bolde.

Haslev havde således helt overtaget, da kampens eneste mål faldt fem minutter før pausen. Emil Hansen scorede efter først helt at have snuppet bolden fra Ringsted-anfører Patrick Nielsen og afsluttet fra spids vinkel. Den ligeledes nye Ringsted-målmand Magnus Larsen halvklarede, og trods flere muligheder for forsvaret til at losse væk var Malte Køppen på riposten og kom til mållinjen, hvor han så lagde tilbage til Emil Hansen, der scorede ved fjerneste stang.

Anden halvleg blev en trist affære med uendelige mængder af brok fra specielt ringstederne, og med 20 minutter igen begyndte kortene at falde.

Det første fik Christian Larsen, og Haslev forvaltede overtalsspillet mildest talt elendigt - i løbet af fire minutter havde hjemmeholdet med advarsler til Andreas Knudsen og Emil Hansen spillet sig selv i undertal. Det gav Ringsted momentum, og gæsterne pressede voldsomt i specielt de minutter, hvor de var to mand i overtal - men tættere på end et Christian Larsen-hovedstød snert over og en aflevering fra samme tværs gennem det lille felt kom Ringsted ikke.

Og just som Haslev fik lov at blive fuldtallige, kom værterne så i overtal, da Patrick Nielsen flåede Malte Køppen ned i et kontraløb.

I overtiden fik Christian Larsen sit andet gule kort for sammenstød med Cyric Rasmussen, der både slog sig og blev meget vred. Så vred, at han fór op og skubbede til Ringsted-angriberen, så da han var færdig med med at blive behandlet for øm skulder, fik han gult og måtte overlade trøje 1 og handsker til Simon Købke.

Her billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg