20. oktober 2021
Mike Jensen leverede en pragtpræstation og sørgede med sin scoring for det ene point til HB Køge i Lyngby. Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Mike Jensen leverede en pragtpræstation og sørgede med sin scoring for det ene point til HB Køge i Lyngby. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: HB Køge delte i Lyngby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: HB Køge delte i Lyngby
Opdateret 18. september 2021 kl. 00:18
Sport DAGBLADET - 17. september 2021 kl. 20:54
Af Jeppe Lodberg

Hjemmeholdet havde bolden meget, men det var ikke meget, Lyngby skabte af målchancer, da superliganedrykkerne havde besøg af nummer næstsjok i 1. division, HB Køge.

En enkelt gang i først halvleg måtte gæsternes Oskar Snorre ud af sit felt og heade en lang bold væk, og på sin gamle hjemmebane måtte HB Køge-keeperen også levere en fantastisk fodparade på pludselig-frie Frederik Gytkjærs afslutning i feltet.

Det var så også det før pausen i dén ende af banen, og i den anden - hvor der ikke var så meget spil måtte Lyngby-keeper Frederik Ibsen efter 17 minutter ned til sin venstre stolpe for at hjælpe en Nicholas Marfelt-afslutning til hjørnespark. Og fire minutter senere måtte han så ned til højre stolpe og have fingre på Marko Stemenics forsøg.

HB Køge havde efter 33 minutters spil faktisk bolden i mål, men Joachim Rothmann blev korrekt vinket offside, da han på Marfelts indlæg først ramte stolpen og så lossede riposten i nettet.

Op til pausen fastholdt HB Køge i sekvenser deres angreb, men uden at skabe noget - og straks i anden halvleg lagde hjemmeholdet et temmelig tungt pres, og Gytkjær burde i det mindste have ramt målet på et friskud efter fem minutter.

Det gjorde Sanders Ngabo tre minutter senere med et drøn fra 25 meters afstand, men Oskar Snorre var flyvende og oppe i nærhenden af sin venstre målkrog for at fiste til hjørnespark. Dét førte ikke noget af sig - andet end en HB Køge-omstilling, hvor Pierre Larsen ikke lagde så meget i, at han var blevet rykket ned som back, da Frank Assinki var blevet »sikkerheds-udskiftet« i pausen med en advarsel i sparebøssen.

Pierre Larsen kom til mållinjen, tog sig god tid, kiggede op og sigftede - og ramte Mike Jensen lige i panden ved bagerste stolpe og så stod der minsandten 1-0 til gæsterne.

Og HB Køge gravede sig ikke ned, men angreb 2-0 målet - og Marius Elvius var ikke langt fra med 18 ordinære minutter igen efter en solotur fra midten af banen, forbi fem mand og til midt i feltet, hvor han så afsluttede lige på Frederik Ibsen.

Det begyndte at ligne den første sejr til Daniel Aggers tropper siden premieren i Horsens, men tre minutter før tid fik Frederik Gytkjær rettet på sine foregående missere, da Rezan Corlu fikst fik en støvlesnude på et indlæg fra venstre og lagt bolden til rette på feltets kant. Via hælen på Mathias Nielsen fik Gytkjær udlignet til 1-1, men trods tonstungt Lyngby-pres og 3649 tilskueres råben de kongeblå frem stod de bordeaux-farvede gæster imod og tog et point med hjem.

Her billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg

Rejser du til udlandet i år?