13. april 2021
Magnus Krogh prøver at komme gennem to akademikere.  Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Magnus Krogh prøver at komme gennem to akademikere. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: FCR gled i generalprøven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: FCR gled i generalprøven
Opdateret 07. marts 2021 kl. 23:05
Sport DAGBLADET - 07. marts 2021 kl. 21:17
Af Jeppe Lodberg

FC Roskilde spillede søndag eftermiddag sin fjerde og sidste træningskamp inden det om en uge går løs om point i 2. division og »mission Top 6«.

Modstander samt vært var AB, og da akademikerne lægger ud med en hjemmekamp mod Hillerød på Gladsaxe stadion, havde de valgt, at underlaget skulle være naturgræs, hvilket roskildenserne overhovedet ikke har været på siden før jul.

Det gik nu alligevel ganske fint til en start, hvor Michael Jørgensens tropper med god fart i benene og højt pres satte sig på kampen uden dog at skabe alverden af muligheder.

AB sparkede mest langt i de første 20 minutters tid, men var så småt begyndt at blande sig i spillet, da Philip Rasmussen midt på egen banehalvdel kiggede sig rundt for at starte endnu et Roskilde-fremstød. Og just som han havde udvalgt sig afleveringsmuligheden fremad, gled han i mudderet - og mens han sad der, smuttede AB-spidsen Frederik Christensen hen og tog den gratis bold, hvorpå han løb ned og trak udenom returløbende Daniel Jørgensen og keeper Frederik Vang for så at score i tomt mål fra spids vinkel.

1-0, som nær var blevet 2-0 minuttet efter, men her fik Oliver Juul tacklet/blokeret Frederik Christensen tæt under mål, så bolden røg lige om stolpen.

Sebastian Elvang havde lige efter den halve time et behersket forsøg, som AB-keeper Jonathan Fischer tog sig af helt oppe i målhjørnet, men det var så også det tættest FCR havde været hidtil samt kom på udligning.

For med syv minutter til pause blev det 2-0, da Daniel Jørgensen flåede Frederik Christensen ned - tilsyneladende lige uden for feltet, men det blev takseret til at være indenfor, så straffespark, som Frederik Christesen selv omsatte sikkert.

AB startede bedst efter pausen, men som minutterne tikkede væk i det kolde solskinsvejr, tjekkede roskildenserne bedre ind, og med godt et kvarter igen var Philip Rasmussen en aldeles glimrende fodparade af Fischer fra at reducere, da han var først på Sebastian Elvangs flade frisparks-indlæg.

Med et dusin minutter igen burde det til gengæld være blevet 3-0, men Emil Mygind sparkede ved siden af mål fra helt fri position i feltet, og fem minutter før tid måtte Frederik Vang af to omgange redde på stregen efter klumpspil.

Her billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?