8. april 2020
Nicolai Jessen er uønsket og måtte tage over og styrketræne for sig selv.  Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Nicolai Jessen er uønsket og måtte tage over og styrketræne for sig selv. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: FC Roskilde i gang igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: FC Roskilde i gang igen
Opdateret 10. januar 2020 kl. 10:20
Sport DAGBLADET - 10. januar 2020 kl. 00:18
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

1. divisions bundprop havde torsdag eftermiddag første træning efter julepausen, og cheftræner Martin Jungsgaard kunne lade sine tropper spille ti mod ti og lade målmandstræner Lasse Sørensen have en keeper tilbage at specialtræne bag den noget forkortede kunstgræsbane ved Roskilde idrætspark.

I forhold til efterårets trup har FCR med sikkerhed vinket farvel til Jules Youmeni, Dawda Ngum, Devrim Sahin og Kristian Lindberg. Vejet og fundet for lette.

Det ville Robert Larsen til gengæld ikke have været - havde hans knæ tilladt ham at fortsætte med fodbolden. Men det gør de ikke, så den står på operation og et sats på en civil karriere.

Onsdag var det heller ikke til at spotte Lee Rochester og Mikkel Basse, der begge har meldt ud, at de hellere vil prøve noget andet og noget heltidsbold - så dem regner Jungsgaard ikke sådan lige med at kunne råde over.

Samme melding gav Nicklas Mouritsen før jul, men han var på banen onsdag - »for at holde sig i gang«, som han sagde og altså stadig spejdende efter noget andet.

Det behøver Younes Bakiz ikke gøre længere. Han har været ombejlet i vinterpausen og der mangler »bare« at blive fundet ud af en form for transfer, da Bakiz har kontraktudløb til sommer.

»Bare« sat i citationstegn, da klubejer Carsten Salomonsson pt er ferierende, og så længe er han er, bliver det nok heller ikke til noget med at få ophævet resten af den kontrakt, som Nicolai Jessen har tilbage.

Jessen var henvist til at styrketræne for sig selv - persona non grata, og så kan han ikke bruge til så meget, at han er ene om at have en fuldtidsaftale.

På plussiden - for en sådan må der jo være med 18 markspillere i aktion - var angriberen Sebastian Czajkowski, der har fået ophævet sin kontrakt i Vendsyssel og er på jagt efter fast spilletid. Desuden trænede den amerikanske forsvarsspiller Lamara med lige som han gjorde det i den sidste uge op juleferien.

Meget mere bliver det nok ikke til - og når det handler om spilletid i 1. division er der nok også længere udsigter for U19-spillerne Oliver Lund og Meteo Clifford, der er rykket fast op i Jungsgaards trup.

Fra den - og modsat før jul - trænede Monday Etim, Anton Pedersen og Andreas Hermansen på fulde tryk, mens det var første dag med bold og meget forsigtigt for Mileta Rajovic.

Den lange angriber tror dog, at han når at blive kampklar til sæsonstarten den 1. marts i Hjørring mod Vendsyssel.

Her billeder fra 1. træning i FCR efter juleferien. Foto: Jeppe Lodberg