17. september 2021
Oliver Lassen og Mattheo Cliford.  Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Oliver Lassen og Mattheo Cliford. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Endelig kom KFUM i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Endelig kom KFUM i gang
Sport DAGBLADET - 27. juli 2021 kl. 22:29
Af Jeppe Lodberg

Det skulle have været den tredje og sidste træningskamp, da Roskilde KFUM tirsdag aften var på besøg hos Avarta og dystede på en af træningsbarnerne i Espelunden per Rødovre.

Det var den første, eneste og sidste - da først et møde med HB Køge og siden FA2000 begge blev aflyst grundet corona i KFUM-lejren. Og det var en god idé at komme til tiden.

Efter eksakt fire minutters hæsblæsende spil i begge retninger scorede nemlig Luka Dumic det, der skulle vise sig at blive træningskampens eneste mål, hvilket dog ikke var ensbetydende med, at det var en chancefattig affære.

Det var det så langt fra, og roskidenserne havde de fleste - samt et overtag i spillet generelt - så sejren var såre fortjent. Men det kunne også snildt være gået den anden vej, for der blev godt nok også lavet nogle kapitalbrølere, som da anfører Christoffer Blond efter en ellers overbevisende kamp lod sig overrumple med et lille kvarter tilbage i en helt ufarlig situation, så keeper Max Christensen måtte hive en mirakelredning ud af uniformen.

Der var en halvlegs spilletid til to af Roskilde KFUMs nye spillere, Benjamin Sode og Oliver Lauritsen fra hhv. Herfølge og FC Roskilde, mens der var noget mere til »Skovshoved-duoen« Marco Petersen og Oliver Lassen. Endelig var der 90 minutter til den tidligere HIK'er Josef Moussa og ingen til Mikkel Føge, der har fået nyt vagtskema i det civile arbejde og følgelig ikke kan passe sin træning, hvorfor cheftræner Keld Hansen regner ham som »ude«.

De fem øvrige gjorde det generelt fint med alle de forbehold, som en førstekamp altid har i form af misforståede løbemønstre og boldomgang, der til tider lader noget tilbage at ønske .

Her billeder fra træningskampen. Foto: Jeppe Lodberg

Synes du, at kommunen er der for dig?