16. oktober 2021
Martin Koch tilbage på træningsbanen efter at have fået en blokade i knæet. Her med Joachim Rothmann. Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Martin Koch tilbage på træningsbanen efter at have fået en blokade i knæet. Her med Joachim Rothmann. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Det lysner i HB Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Det lysner i HB Køge
Sport DAGBLADET - 16. september 2021 kl. 15:30
Af Jeppe Lodberg

Efterårssæsonen hidtil har været præget af en skadesliste længere end smørrebrødssedlen hos Ida Davidsen hos HB Køges mænd i 1. division. Men nu lysner det - måske ikke så meget lige i forhold til fredagens svære udekamp hos Lyngby, men så i hvert fald i den nærmere og den lidt mere uvisse fremtid.

Til torsdagens træning sås i hvert fald op til en håndfuld spillere, som ikke er blevet observeret på træningsbanen i uger og måneder:

Lasse Petry havde fodboldstøvlerne på for første gang siden sin knæoperation, men er selvfølgelig langt fra at være i spil. Martin Koch er tættere på efter sidse tirsdag at have fået en blokade i sit knæ - han trænede fuldt med, kunne sparke helt igennem uden smerter og mangler »kun« luft og kamptræning.

Oskar Buch var også ude i den friske luft efter sit brækkede »side-skinneben«. Det heler fint og skal tjekkes en sidste gang, inden han formodentlig får helt frie træningstøjler den 29. september. Buch blev sendt ud på atletikstadion for at løbe, og det blev en lidt kort tur:

- Det var ikke så godt. Jeg kan stadig mærke, at det ikke er helt godt, sagde han lethumpende.

Og så er der Bruninho. Han regnede inden torsdagens træning med, at han er klar til kamp »i næste kamp« hjemme mod Fredericia - han trænede fuldt med, og da angriberne stod og afsluttede mod mål efter træning så lavede han da lige et saksesparksmål af den anden verden.

I forhold til kampen hos Jammerbugt ser der kun ud til at blive en ændring. Nemanja Cavnic er helt fit - mens den uheldige selvmålsdebutant Max Sauer må stå over, da han ragede sig en mindre muskelskade til i tirsdagens træning.

Her billeder fra træningen. Foto: Jeppe Lodberg

Rejser du til udlandet i år?