29. september 2021
Simon Møller blev matchvinder og dobbelt målskytte. Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Simon Møller blev matchvinder og dobbelt målskytte. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Benløse viste fin moral

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Benløse viste fin moral
Opdateret 08. september 2021 kl. 23:42
Sport DAGBLADET - 08. september 2021 kl. 21:48
Af Jeppe Lodberg

Benløse Floorball har mistet profil på profil siden mesterskabet før sommerferien blev sikret med finalesejr i Helsingør over Frederikshavn.

Ambitionerne er derfor skruet noget ned til den sæson, der onsdag aften blev skudt i gang med en hjemmekamp mod Copenhagen i Dansk Kabel TV Arena, hvor omkkring hundrede tilskuere havde indfundet sig og klappede taktfast mod David de Fries foryngede tropper.

Og de angreb lystigt, de rødblusede, men var også sårbare overfor københavnernes kontraer - med første advarsel efter godt 12 minutters spil, hvor stolpen måtte redde for Emil Brixager i Benløsemålet.

Efter knap 16 minutter gik den dog ikke længere, og Copenhagen bragte sig i front.

Mathias Mortensen sørgede for balance i regnskabet med et par minutter tilbage af første periode, og selv om hjemmeholdet dominerede stort i anden periode hed måltavlen 1-3 med fire minutter tilbage.

Mikkel Christensen fik reduceret i powerplay, og Mark Bek var tæt på udligning i fortsat powerplay, da gæsterne fik en ny mand i straffeboksen i forbindelse med 2-3 scoringen.

I stedet blev det 2-4 fire minutter inde i sidste periode, men Simon Møller fik pyntet med et dusin minutter tilbage af ordinær spilletid, og Mark Bek fik efter 53.33 udlignet til 4-4, hvilket takket være flere pragtredninger af Brixager holdt kampen ud.

Der måtte Sudden Victory til for at fordele matchpointene, og Benløse nappede de to, da Simon Møller efter fem minutter og ni sekunders spil hakkede den hullede kugle højt i københavnernes mål fra distancen i højre angrebsside.

5-4 på god moral og en fin start på sæsonen for mestrene.

Her billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg

Stemmer du til kommunalvalget i år?