28. januar 2020
Milan Adam og Benløse satte tingene på plads mod Vanløse. Foto: Anders Kamper
gallery icon

Se billedserie

Milan Adam og Benløse satte tingene på plads mod Vanløse. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Benløse måtte slide mod Vanløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Benløse måtte slide mod Vanløse
Sport DAGBLADET - 11. januar 2020 kl. 20:18
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det ene hold er dansk mester og har været i pokal-semifinalen to gange tidligere - det andet er Ligaoprykker og skal nu spille om at blive en sæson mere i rækken.

Benløse kunne altså ikke undslå sig den store favoritværdighed, da de lørdag eftermiddag ydermere var værter for Vanløse i pokalsemifinalen ved Final4 i Ringsted.

Benløses plan var at mose og mase Vanløse og køre den træt på fysikken og så hurtigt som muligt fjerne sejrsgløden i øjnene på spillerne.

Med et mål allerede efter fem sekunder fik Benløse den bedst tænkelige start, da Milan Adam scorede på Mathias Glass´ oplæg.

Tre minutter efter øge Benløse til 2-0, og så var der asfalteret til en storsejr. Troede de fleste, måske også blandt Vanløses højlydte og trofast fans, der levede sig ind i løjerne.

Nej.
Vanløse formåede faktisk at score tre gange i træk inden det 15. minut, og derfra blev det spændende, lettere dramatisk med en masse nærkampe, væltede bander og enkelte knubbede ord.

Det her var Vanløses store mulighed for en sensation, mens Benløse kun kunne skuffe som storfavorit.

Benløse svarede igen og kom på 6-4, men atter hev Vanløse-spillerne sig op ved nakkehårene og fik scoret to gange. De nægtede at give op, og det var netop nu, de skulle slå Benløse, hvis det skulle ske.

Det gjorde det ikke, da mesterholdet godt nok mangler en del i sammenspillet, men stadig finder hinanden med hurtige afleveringer, og det satte tingene på plads til sidst.

Fra 8-7 satte Benløse tingene effektivt på plads med tre mål mere, og så var freden siket og drømmen om endelig at vinde pokaltitlen intakt.

Finalen spilles søndag kl. 14.00 mod Sunds, der slog Vendsyssel 6-4.

Hos kvinderne bliver finalen et opgør mellem Frederikshavn og AaB med Ringsted-pigen Laura de Fries på holded.

Frederikshavn slog Hafnia hele 17-2, mens AaB slog Copenhagen 6-1.

Pokalturneringen, semifinale
Benløse - Vanløse 11-7

1-0: Milan Adam (1.), 2-0: Mathias Glass (4.), 2-1: Aksel Christensen (6.), 2-2: Nicolai Børner (6.), 2-3: Nicolai Børner (15.), 3-3: Rasmus Poulsen (19.), 3-4: Jesper Roland (22.), 4-4: Nicolai Børner (25.), 5-4: Mathias de Fries (25.), 6-4: Daniel MacCabe (28.), 6-5: Nicolai Børner (30.), 6-6: Daniel Jørgensen (42.), 7-6: Mathias Glass (52.), 8-6: Daniel Nygaard (46.), 8-7: Aksel Christensen (51.), 9-7: Jesper Roland (53.), 10-7: Daniel MacCabe (54.), 11-7: Mathias Glass (58.)