13. april 2021
Mathias De Fries i duel med Vanløse-anfører Simon Lehnert. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Mathias De Fries i duel med Vanløse-anfører Simon Lehnert. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Benløse fint fra start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Benløse fint fra start
Sport DAGBLADET - 03. marts 2021 kl. 21:33
Af Jeppe Lodberg

Fem minutter og syv sekunder var der spillet af onsdag aftens første kamp i Floorballligaens Mellemspil, så førte hjemmeholdet Benløse med 3-0 over gæsterne fra Vanløse, så havde der dannet sig nogen rust efter næsten tre måneders kamppause, så blev den i hvert fald hurtigt slidt af.

Det var frem over stepperne for de rød/sorte på det grønne gulv i Dansk Kabel Tv Arena, og det var det egentlig også gæsterne klædt i lilla og hvid. Vanløse kæmpede med åbne pander og fik da også reduceret efter fem et halvt minut blot for at mindre end et minut senre at være nede 4-1.

Lige knap halvvejs i første periode gjorde Jakub Lyskawa det til det 5-1 efter solotur fra midten af banen - og 19 sekunder efter stod der 6-2 og siden 7-2, da Benløse-kaptajn Jesper Roland scorede sit andet mål ved tørt at banke en ripost i mål.

Vanløse kæmpede videre, og var der noget, der knirkede for hjemmeholdet, var det den defensive opmærksomhed, så med tre minutter senere hed måltavlen 7-4, og Vanløse havde sågar bolden i mål med tre minutter til den første pause, da Emil Brixager ikke kunne holde et skud fra Frederik Sjöstedt. Men det skyldtes - vurderede dommerne, at Vanløses Nicolai Børner kom på tværs med højt løftet stav.

Og i stedet for ny spænding satte Benløse trumf på med yderligere et par scoringer til 9-4 efter første periode.

De mellemste 20 minutter brugte de to mandskaber på at trække luft ind og justere deres defensive spil - lignede det fra presselogen, som i dagens og coronaens anledning fyldte en hel langside.

1-0 vandt Benløse perioden på Mikkel Christensens scoring efter godt syv minutter under powerplay.

10-4 inden sidste og uden større dikkedarer vandt Benløse den med 2-1, så 12-5 samlet og en fin start på Mellemspillet.

Her billeder fra kampen. Foto: Kim Rasmussen

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?