7. marts 2021
Martin Koch scorer sikkert på straffespark. Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Martin Koch scorer sikkert på straffespark. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: B93-HB Køge 0-2

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: B93-HB Køge 0-2
Opdateret 23. januar 2021 kl. 22:28
Sport DAGBLADET - 23. januar 2021 kl. 20:11
Af Jeppe Lodberg

Hjemmeholdet ville gerne drille og stillede med formodet stærkeste opstilling fra start, og gæsternes hovedformål var at give masser af spilletid til alle kampklare spillere - og sådan gik det for sig, at B93 fra toppen af 2. divisions »jyske pulje« var temmelig dominerende i specielt første halvleg, da HB Køge fra 1. division lørdag eftermiddag var på besøg på kunstbanen bag Svanemøllen S-station.

4-1 vandt værterne første halvleg med, men det var i antallet af hjørnespark. Havde der været en måltavle på anlægget, så havde der ikke været nogen grund til at ændre på noget dér.

Den tidligere Næstved- og FC Roskilde-tekniker Souheib Dhaflaoui havde bolden i mål efter godt en halv times spil, men HB Køges U19-keeper, Marius Kruuse, slap med skrækken, for »Suhi« blev vinket offside - eller var det måske Oliver Carrara, der blev det, da han ville løbe bolden de sidste centimeter over stregen i en omstilling.

Hvis man fraregner det forsøg, som Jubril Adedeji optimistisk sendte afsted fra midten af banen og som sneg sig en meters penge forbi mål efter otte minutters spil, så havde HB Køge sin første afslutning mod mål med otte minutter til pausen. Effiong Nsungusi fik bolden på kantet af feltet, truede med at sparke første gang, vendte sig og lagde stille bolden i handskerne på Aris Vaporakis.

0-0 halvvejs henne, og efter massiv ind- og udskiftning i pausen hos gæsterne fortsatte kampbilledet lidt endnu i starten af anden halvleg.

3-0 første B93 således i hjørnesparksstatistikken, da Victorien Adebayor i sin art debut I HB Køge-dresset små ti minutter henne kom til gæsternes første afslutning - men lige i favnen på Vaporakis.

Kort efter burde og skulle hjemmeholdet have bragt sig i front, men på et friskud mellem pletten og det lille felt midt for Marius Kruuses mål lykkedes det for Lauge Persson at sende bolden forbi mål.

Det var den berømte ladeport, og HB Køge takkede ved at sætte sig på opgøret.

Valon Ljuti tvang Vaporakis helt op under overliggeren for at fiste et direkte frispark over mål - et frispark, som Jakob Johansson fremtvang, og »Jo« fik også dommeren til at pege på pletten med 20 minutter tilbage af opgøret, da Abdullah Iqbar måske puffede ham lidt i ryggen - men i så fald, i hvert fald uden for feltet.

Martin Koch scorede usvigeligt sikkert på reservekeeper Simon Rossil, og Koch var også køligheden selv med tre minutter igen, da Jakob Johansson fik afsluttet og returbolden røg hen til hans højre skøjte.

0-2, og der her der billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?