28. oktober 2020
5-2 ved Christian Larsson.  Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

5-2 ved Christian Larsson. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Åbent hus i Greve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Åbent hus i Greve
Sport DAGBLADET - 17. oktober 2020 kl. 17:40
Af Jeppe Lodberg

1-1 efter fem samt 2-2 efter 16 minutters spil. Jo-tak, der skete da noget i begge ender af banen, da Greve lørdag eftermiddag havde besøg af Ledøje/Smørum til topopgør i danmarksseriens pulje 2.

Det lignede lidt, at 150 tilskuere var inviteret til åbent hus - med gæsterne som dem, der dansede mest og værterne som dem, der lynhurtigt røg i baren hver gang, der blev budt på en gratis omgang.

Det hele endte op med en 5-3 sejr til Greve, som i hvert fald frem til tirsdag har førstepladsen til låns, når netop LSF skal til Taastrup for at få afviklet den tidligere corana-udsatte kamp dér.

Det var ellers Ledøje, der kom bedst fra start med noget, der mindede om belejring af Greves felt, og venstre back Jacob Søberg gjorde rigtigt klogt i at blive fremme i feltet efter hjørnespark i det fjerde spilleminut. For selvfølgelig vandt hans holdkammerater andenbolden på det i første omgang afværgrede forsøg fra flaget, og så fik han med brystet taget bolden med sig forbi Bjørn Paludan til kold og klinisk afslutning.

0-1, men 1-1 nærmest straks Greve havde givet bolden op. Jonas Stabell strøg afsted i venstre side, fandt Mathias Tagø i feltet. Derfra en enkelt dribling og kølig udligning.

Og 2-1 efter små ti minuttes spil, da Greve-anfører Kasper Olesen ugeneret fik lov at tage bolden med sig i feltet, drible om to mand på vej mod mållinjen og så afslutte i stedet for at vælge den måske mere oplagte tværaflevering.

2-2 kom så efter det spillede kvarter efter hjrøenspark, hvor LSF i første omgang fik headet på overliggeren. I bagrummet fik Mathias Gransee så headet bolden retur ind foran mål, og her kom Rasmus Frølund Thomsen så til med panden.

Selv om LSF havde bolden nærmest hele tiden, pressede højt og vandt alt, der var værd at vinde af andenbolde holdt stillingen til pausen.

Og selv om spilmønsteret fortsatte straks i anden halvleg, så var det værterne, der påny kom i front efter et dusin minutter. Og LSF-keeper Nicolaj Bjerregaard havde al god grund til at klandre sit forsvar for stå som saltstøtter, da Jonas Stabell var først på en bold gennem feltet og kunne spille Christian Larsson til simpel scoring.

Men det blev værre endnu med Ledøje-forsvaret. Midtvejs i halvlegen gad ingen i højresiden løbe efter en lang bold mellem dem andre end Mathias Tagø, som nemt afdriblede Bjerregaard langt uden for feltet og satte 4-2 i tomt mål.

Og bare to minutter senere evnede Dennis Lind ikke at heade fem meter tilbage til sin keeper, så Larsson kom bagfra og imellem, så også han kunne blive dobbelt målscorer ved at afdrible LSF-keeperen og putte bolden i tomt mål.

Gæsterne fik pyntet til slutfacit med et kvarter igen, da Bjørn Paludan nærmest kastede sig ovenpå Marcus Weiss på tur i Greve-feltet. Emil Scott scorede sikkert på det dømte straffespark.

Her billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?