17. september 2021
Bruninho forsøger sig.  Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Bruninho forsøger sig. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billdeder: HB Køge-Hvidovre 0-3

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billdeder: HB Køge-Hvidovre 0-3
Sport DAGBLADET - 01. august 2021 kl. 16:26
Af Jeppe Lodberg

Et selvmål af Daniel Thøgersen efter 27 minutters spil på ripost efter stolpe og et direkte rødt kort til anfører Mike Jensen ni minutter ødelagde temmelig meget af en ellers spændt og optimistisk stemning hos lige knap et par tusinde tilskuere på Capelli Sport stadion, da HB Køge søndag eftermiddag havde besøg af Hvidovre til den nye sæsons første hjemmekamp.

Her skulle takterne fra den fine 2-0 sejr hos Horsenss superliganedrykkere i sæsonpremieren følges op, men det formåede de blå/sorte ikke, og i stedet rejste gæsterne sig efter deres noget skuffende 1-1 hjemme mod Jammerbugts oprykkere.

Stemningen fik sågar et hak i tuden mere, inden den nye trænerduo Daniel Agger og Lars Jacobsen kunne følges ind i »kabinen« med deres slukørede spillere og fortælle dem, hvordan man vendte sådan et slags gang.

Martin Spelmman nåede i overtiden af første halvleg nemlig lige at bringe gæsterne på 2-0, da han via nærmeste stolpe sendte et fladt skud fra 18 meter i mål.

»Medicinen« var en dobbeltudskiftning, så anonyme Oscar Buch og godtkæmpende Bruninho fik set resten af kampen fra bænken, mens William Madsen og Marius Elvius kunne komme ind og bidrage med friske kræfter.

Men det var nu HB Køges defensiv, der til en start havde mest at se til, for det noget bedre sammenspillede Hvidovre-hold, der med lidt større præcision kunne være kommet foran med 3-0 et par gange inden for de første ti minutter af anden halvleg.

HB Køge i almindelighed og Pierre Larsen - nu med »pandebånd« efter en flænge i panden - i særdeleshedprøvede at slå tilbage, men helt tæt på reduceringen kom hjemmeholdet ikke, inden den tidligere HB Køge-spiller Tobias Thomsen med 20 minutter igen burde have afgjort kampen endeligt.

Men lige foran det lille felt formåede Hvidovre-spidsen at sende bolden lige over Oskar Snorres overligger.

Men det blev 3-0 til den tidligere HB Køge-cheftræner Per Frandsens tropper, da Hvidovre med otte ordinære minutter igen sendte et hjørnespark kort til kanten af HB Køges felt - lige til Magnus Fredslund, der firsttimede bolden ind ved nærmeste stolpe.

Dermed blev det, og 1925 tilskuere måtte konstatere, at HB Køge stadig ikke har vundet på hjemmebane siden 3-0 sejren over Vendsyssel sidst i februar måned.

Her billeder fra kampen. Foto: Thomas Olsen

Synes du, at kommunen er der for dig?