24. januar 2021
HB Køge-træner Auri Skarbalius kæmper med at få sit hold til at skabe chancer samt at score på eget græs. Foto: Thomas Olsen
HB Køge-træner Auri Skarbalius kæmper med at få sit hold til at skabe chancer samt at score på eget græs. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Auri: - Vi mangler kvalitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Auri: - Vi mangler kvalitet
Sport DAGBLADET - 29. november 2020 kl. 17:53
Af Anders Kamper

Endnu en kamp uden mål på egen bane - seks kampe i træk nu! - og for anden kamp i træk en kamp uden stort set at skabe en egen gennemspillet chance.

Et hovedstød på oversiden af overliggeren og et hovedstød over mål af Martin Koch samt et skud forbi mål af Jubril Adedeji var, hvad HB Køge gav hjemmepublikummet at varme sig på i en trist affære.

0-2 til Esbjerg lørdag eftermiddag, og et kig på HB Køges Facebook-tråd fra kampen afslører utilfredse fans på stribe. De er frustrerede over den triste omgang, de bliver budt på eget græs, og de har noget at have den i: I seks hjemmekampe i træk har HB Køge ikke scoret.

HB Køge vandt 2-1 over Hvidovre den 11. september, og siden har holdet ikke scoret hjemme: HB Køge-Viborg 0-3, HB Køge-Fremad Amager 0-3, HB Køge-FC Fredericia 0-1, HB Køge-Skive 0-0, HB Køge-Silkeborg 0-1 og lørdag altså 0-2 hjemme til Esbjerg.

Helt uhørt, og ingen hold i rækken har scoret færre mål hjemme end Auri Skarbalius´ mandskab: Fire.

Kun Hvidovre følger trop med en sejr hjemme, mens Skive endnu har en sejr hjemme til gode.

Auri er selvsagt ikke tilfreds.

- Vi taber til et bedre hold, simpelthen. Deres spillere, som Ankersen og Kauko, gør en forskel, og på 90 minutter taber vi til et bedre hold. De scorer på to omstillinger, og vi ved, de var farlige der. Vores forudseelse i situationerne ved målene var for dårlig, siger Auri og drejer selv ind på offensiven. Og manglen på samme.

- Hold kæft, hvor vi bøvler med det! Det er helt vildt. Når vi så kommer frem til noget, så løber tre mand i samme retning efter bolden.

Hvad er det, du gerne vil se offensivt? Hvad vil du?

- Jeg vil se afslutninger i feltet, som kommer efter et indlæg eller et cutback (aflevering fra mållinjen og tilbage ind i feltet, red.). I dag (lørdag, red.) har vi i hvertfald seks situationer med Stephan, Liam, Jubril og Marius, og hver gang afleverer vi lige til en modstander. Når der så kommer et indlæg, løber tre mand til samme bold.

- Vi kan jo se, at når vi møder hold over os, så har vi svært ved at skabe noget. Vi kan nogenlunde forsvare os, men vi taber til dem.

Skal I angribe med flere folk for at få mere gang i angrebet, for det virker som om, at I angriber med håndbremsen trukket?

- Hvordan skal vi angribe med flere folk, hvis vi ikke kan sætte første aflevering? Den skal sidde der, men kvaliteten mand-mand er ikke god nok - det må jeg acceptere.

Så I er ikke gode nok som hold og individuelt?

- Vi kommer jo ikke forbi dem individuelt, så vi skal kombinere, og derfor skal vi skabe to-mod-en-situationer på siderne. Der var flere muligheder i dag, der var tæt på, og dem skal vi skabe 10-15 af i en kamp mod fem-seks i dag.

Men to muligheder mod Esbjerg og på egen bane - et hovedstød og et skud forbi mål - er ikke meget..

- Det er faktisk okay mod et godt hold, hvis man skaber det. Men fasen inden afslutningerne irriterer mig. Der mangler vi noget. Igen: Vi må acceptere, at vi ikke er dygtige nok, og vi arbejder med det.

Giver du/I den så meget gas fremad, som I kan?

- Vi spiller på den måde, som jeg gerne vil. Vi spiller for at vinde, og den måde, jeg organiserer holdet på, tror jeg selvfølgelig på. Men jeg må acceptere, at vi har det svært mod de gode hold, siger Auri.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?