20. september 2019
William Asmussen og Christian Dalmose.Foto: TMS Ringsted.
William Asmussen og Christian Dalmose.Foto: TMS Ringsted.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Asmussen vil blive og tage kampen op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Asmussen vil blive og tage kampen op
Sport DAGBLADET - 14. marts 2019 kl. 11:02
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den 19-årige målmand William Asmussen er med sit lange, krøllede hår nem at genkende på lang afstand - men desværre for keeperen er det ikke så meget mellem aluminiumsstængerne, at man har skullet kigge efter ham hos TMS Ringsteds ligahold i denne sæson.

Minutterne på banen for 1. holdet har nemlig været særdeles få i hans første seniorsæson. For små to uger siden spillede han dog en flot kamp og fik omkring 25 minutter på banen, da TMS sendte SUS Nyborg sikkert ud af pokalturneringen.

Mens han i efteråret i den overraskende uafgjorte mod TTH Holstebro i Håndboldligaen kom på banen til et enkelt straffekast - og reddede. I enkelte andre ligakampe i sæsonen har han været på holdkortet, men ikke fået spilletid.

Jo, det er ikke altid lige nemt at være tredjemålmand efter to erfarne keepere som Mikkel Tønners og Frederik Andersson.

Ikke desto mindre har William Asmussen overhovedet ikke mistet modet i forhold som tilværelsen som TMS Ringsted-spiller.

- Jeg har det helt fint med min rolle, det er der ingen tvivl om. Jeg er 19 år og skal ikke ud og erobre verden endnu. Så jeg tager tingene stille og roligt og venter på min tid, siger unge Asmussen og uddyber.

- Jeg har kontrakt til og med denne sommer, men som tingene er lige nu vil jeg meget gerne fortsætte i klubben og håber da på, at vi kan forlænge samarbejdet.

Den hårfagre målvagter har nemlig på ingen måde manglet spilletid helt generelt - det er kun hos ligaholdet, at minutterne har været få.

- Jeg står næsten 100% af tiden for andetholdet, og med mange gode modstandere i 2. division, så synes jeg bestemt også, at jeg lærer og udvikler mig meget dér, siger han med overbevisning i stemmen.

Spørgsmål: Hvordan har du det generelt med at komme ind fra bænken uden alt for megen opvarmning og forberedelse?

- Det har jeg det helt fint med - jeg skal jo vise mit værd uanset hvad, og det er ligegyldigt om jeg får 60 minutter eller fem minutter i en kamp. Og faktisk arbejder jeg også selv meget mentalt på dét med at kunne ind direkte fra bænken og så være 110% klar. Det er noget, man skal lære at kunne, konkluderer William Asmussen.

Han håber på også i de kommende år at kunne tage kampen imod de to primære målmandsvalg på 1. holdet i TMS. Og med en Mikkel Tønners, som inden for en overskuelig fremtid runder de 40 år, ja hvem ved så, om der ikke bliver brug for unge William.