2. august 2021
- Det er ganske enkelt under al kritik, siger RB06-træner Morten Uddberg om dét faktum, at protestsagen på en eller anden måde har forputtet sig hos Fodboldens Appelinstans i godt et halvt år. Foto: Anders Kamper
- Det er ganske enkelt under al kritik, siger RB06-træner Morten Uddberg om dét faktum, at protestsagen på en eller anden måde har forputtet sig hos Fodboldens Appelinstans i godt et halvt år. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Appelinstans erkender fejl i RB06-sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Appelinstans erkender fejl i RB06-sag
Opdateret 29. maj 2020 kl. 11:41
Sport DAGBLADET - 29. maj 2020 kl. 11:28
Af Kasper Nørgaard Hansen

Tilbage i oktober mødtes RB06 og Hundested i et opgør i Sjællandsserien - et opgør som siden udviklede sig til en protestsag om dét, Hundested mente var ulovlig brug af spillere fra RB's side.

Protesten blev i tiden efter opgøret afvist to gange af DBU Sjælland, men hér stoppede Hundested ikke. Sagen blev nemlig - allerede i efteråret - anket til Fodboldens Appelinstans.

Appelinstansen er fodboldens højeste dømmende instans og vælges af DBU's repræsentantskab - men er ellers uafhængig af unionen og har egen suveræne beslutningskompentence.

Efter flere omveje fandt vi frem til Mikael Sjöberg, som er formand for Foboldens Appelinstans' 1. afdeling (instansen består af to afdelinger) Og han kommer med en overraskende erkendelse. Sagen har nemlig på en eller anden måde forputtet sig, viser det sig:

- Der er desværre sket én eller anden beklagelig fejl i systemet, som gør, at den ikke er kommet videre, men først er landet på vores bord i denne uge. Men jeg kan sige til dig, at den er under hastebehandling nu, siger han og tilføjer.

- Når man ser på sagens karakter og type, ligner det ikke umiddelbart noget, som vi ikke har set før. Og i virkeligheden kan jeg godt afdramatisere tingene i den forstand, at det ikke er en sag, vi har siddet og behandlet uafbrudt i et halvt år nu. Det skyldes slet og ret en fejl, at vi først nu har fået den på bordet.

- Det er selvfølgelig meget beklageligt - men vi er i gang med at behandle den, konkluderer Sjöberg uden at byde på, om det nu vil tage tre, fem eller syv dage at behandle sagen færdigt - men at det bliver »snart«.

Hos RB06 er det mildt sagt ikke en tilfreds cheftræner Morten Uddberg, vi fanger fredag morgen til en reaktion på appelinstansens (manglende) gøren og laden.

- Det er ganske enkelt under al kritik. Vi står hér nu ved indgangen til juni og kan ikke forberede noget som helst, fordi vi ikke ved, om vi er rykket op. Er det en sæson i Danmarksserien, eller hvad er det, vi kigger frem mod? Og at vi ydermere aldrig var blevet informeret om, at protesten i det hele taget var blevet indbragt for appelinstansen - før i denne uge - det er simpelthen for dårligt, siger Uddberg med en vis frustration i stemmen.

Ja, selv hos den ankende part, Hundested, er der medlidenhed med RB06 at spore i forhold til sagens alenlange forhaling.

- Jeg synes, at det hér er enormt pinligt, og jeg har det faktisk utrolig dårligt over for Roskilde. For én ting er, at vi stadig mener, at der er tale om ulovlig spillerbenyttelse - men det er, hvad det er. Men det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi skal finde os i så lang sagsbehandling, siger Hundested IK's formand, Peter Jensen. Og uddyber.

- Jeg synes, det er skide synd for alle de Roskilde-spillere, der lige nu går og venter på, om de er rykket op eller ej. Og én ting er helt sikkert: Vi kan ikke trække sagen tilbage nu. Den ligger hos appelinstansen, og sådan er dét. Vi i Hundested har ikke noget at vinde ved sagen længere, sammenfatter formanden.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?