4. august 2020
Andrea Paaske i det berømte bassin. Bemærk den fastspændte, røde elastik.  Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Andrea Paaske i det berømte bassin. Bemærk den fastspændte, røde elastik. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Andrea kan svømme i timevis - uden at rykke sig en meter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Andrea kan svømme i timevis - uden at rykke sig en meter
Opdateret 23. maj 2020 kl. 09:29
Sport DAGBLADET - 22. maj 2020 kl. 20:26
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Cykling, løb, roning - ja selv fodbold hér for nylig.

Udøvere af en række sportsgrene har i hele enten coronaperioden - eller som minimum på det seneste - haft ganske udmærkede betingelser for at træne i deres respektive idrætter. Men svømmerne? Ja, de har haft ualmindelig svært ved at lave relevant træning under corona'en.

For når klorvand er ens element, og alle svømmehaller er lukket, ja, så er man lidt på den.

Men Roskilde-pigen Andrea Paaske fra svømmefællesskabet A6 har været i det ualmindeligt kreative hjørne for at undgå denne lidt kedelige situation. Eller ret beset er det allermest hendes far, der har haft en ganske snedig gør-det-selv-løsning i hovedet, fortæller Andrea, da vi besøger hende i baghaven denne fredag eftermiddag.

Han har nemlig konstrueret et mini-bassin på 4x2 meter, som man kan træne i - og hvis man nu tænker, at de mål vist ikke kan invitere til andet end at træne vendinger i ét væk - så tager man fejl. For rundt om maven har Andrea nemlig et bælte, hvori der er fastgjort en lang og kraftig elastik. Denne elastik er så i den anden ende viklet rundt om rækværket bagved bassinet.

Og på dén måde kan A6-svømmeren dybest set svømme lige så langt, hun overhovedet vil, uden at rykke sig mere end nogle få centimeter frem og tilbage.

- Ja, det da lidt af en kreativ løsning, men der var ikke gået mange dage efter nedlukningen af landet, før min far sagde: »Nu bygger vi et bassin til dig!« Derefter har han brugt en pokkers masse timer på nettet, for at finde ud af, hvordan man kunne gøre det, fortæller Andrea med et grin.

Og forklarer om konstruktionen.

- Den består først og fremmest af en masse paller, en række træplader og så sådan en helt speciel, vandtæt belægning. En slags maling, kan man kalde det. Derudover er der en pumpe, der varmer vandet op til 26 grader - og endelig en pumpe, der renser bassinet.

Det er ren Georg Gearløs, skulle man være i tvivl, men det virker - og Andrea Paaske får trænet en masse svømmetræning hver eneste dag. Modsat mange andre svømmere herhjemme.

- Man kan vel sige, at det er mere funktionelt, end det er pænt - men det er vel heller ikke det vigtigste. Det er en løsning, jeg er rigtig glad for. Og selv ph-værdien i vandet er, som den skal være, siger hun med et skævt smil, og tilføjer, at det har taget et par uger at få bassinet fra idéfase til helt færdigt.

Ja, faktisk har det kun taget kun omkring fem dage i effektiv arbejdstid, for de begge har taget godt fat, når der var tid til det, siger svømmetalentet.

18-årige Paaske er en ganske dygtig svømmer - også målt på landsplan - og f.eks. var hun sidste år med til at vinde guld for A6 ved DM i 4x100 meter fri. Men hun er lige præcis ikke god nok til at være en del af NTC - det nationale træningscenter.

Hér har man i denne uge fået lov at genoptage svømmetræningen i Taastrup Svømmehal - men den luksus gælder altså ikke for langt de fleste danske svømmetalenter.

- Den hér løsning har dog hjulpet mig til at komme ordentlig i gang igen, og det er rigtig dejligt. Jeg kan jo godt løbe- og styrketræne, men man får ikke svømmetrænet, når alle hallerne er lukket. Det er jeg virkelig ked af, for man savner ikke mindst en masse socialt.

- Men det hér er bestemt et plaster på såret, konkluderer hun og kigger i retning af den hjemmelavede pool.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?