20. oktober 2019
Ishøj-anfører Alexander Dige er søgt med frem og får raget bolden ind til 4-3. Foto: Anders Kamper
gallery icon

Se billedserie

Ishøj-anfører Alexander Dige er søgt med frem og får raget bolden ind til 4-3. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alexander Dige målscorer for Ishøj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alexander Dige målscorer for Ishøj
Sport DAGBLADET - 06. oktober 2019 kl. 21:28
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For ni et halvt år siden fik han to indhop for HB Køge i Superligaen mod først Silkeborg og siden FGC København

I dag spiller 27-årige Alexander Dige i Ishøj og styrer holdets forsvar på vejen mod 2. division. Det er i hvert fald planen, der fik endnu mere medløb lørdag eftermiddag med sejren på 5-3 hjemme over AB Tårnby. En kamp, hvor Dige så selv sørgede for 4-3 og hvor Ishøj skulle have vundet i hvertfald 8-3 og måske mere...

Noget af en eftermiddag for de rødblusede og Dige, der ikke har det samme lette antrit som for år tilbage som back for Auris daværende HB Køge-hold, men som udnytter sin rutine og forudseenhed til at gribe ind i tide i midterforsvaret.

Alexander Dige var udset til at blive en fremtidens mand i HB Køge for en halv snes år siden, men der "skete noget" udenfor banen som gjorde, at det ikke skete, og det har Dige ikke lydt til at rippe op i.

Knægten fra Nykøbing Sjælland skiftede til hjemegnens flagskib i Holbæk, Nordvest FC. Her var man tæt på at komme i 1. division, men snublede knebent og samlet til Blokhus. I 2013 gik turen så til Svebølle, der havde den nuværende Ishøj-træner Erdogan Aslan som træner. Et par år varede opholdet, inden klubben og holdet gik i total opløsning og økonomisk ruin.

Dige skiftede så til TFC Odsherreds danmarksseriehold under Kaan Metin, og halvandet år efter kom Erdogan Aslan til som træner og afløste Metin. I sommer endte også den klub i uføre og valgte at lukke ds-holdet og satse på egne spillere.

For Aslan gik turen så til Ishøj FC før denne sæson, hvor Murat Kütük blev afløst, og kort efter tog Alexander Dige med. Boligen på Frederiksberg og jobbet som bagagemedarbejder i lufthavnen passer fint med fodbolden i Ishøj.

- Jeg kender Erdogan fra tidligere, og vi have nogle lange snakke. Han præsenterede et spændende projekt her, som jeg gerne vil være en del af. Jeg har det fantastisk godt her og nyder at være her. Med tiden skal vi op i 2. division, hvor jeg har spillet tidligere. Vi har spillet og spillerne til det, siger Dige på den lange travetur fra opvisningsbanen til omklædningsrummet i idrætscentret.

- Forskellen er ikke så stor mellem 2. division og danmarksserien, men det skal bygges op.

Dige selv satte sin egen afgørende fod på sejren over AB Tårnby med 4-3 målet efter 56 minutter. Et hjørnespark blev headet mod den fjerneste stolpe, som bolden ramte. Her dukkede Dige i en klumpspil med målmanden og en modspiller, og med den uvante og iskolde højrefod fik han prikket bolden overstregen.

- Det var et grimt mål, men det var vigtigt! som anføreren siger om sit første mål for Ishøj.

Siden scorede Mustafa Simsir til 5-3 i kampen mellem to hold uden forsvar. Ishøj kunne have vundet 8-4 på en god dag, og AB Tårnby havde såmænd en stor mulighed for at komme på 3-2, men her stod Thobias Henriksen godt i vejen.

Med sejren ligger Ishøj FC nu nummer fire blot et point efter AB Tårnby, et mere op til Karlslunde og to mere op til førerholdet B1908. I efteråret mangler Ishøj at møde Frederikssund, Greve, Karlslunde og Avedøre.