31. juli 2021
Stephan Petersen i træningskamp for Karlslunde mod  B1908 i foråret.  Foto: Jeppe Lodberg
Stephan Petersen i træningskamp for Karlslunde mod B1908 i foråret. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afklaret og ærgerligt stop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Afklaret og ærgerligt stop
Sport DAGBLADET - 16. juli 2021 kl. 13:00
Af Jeppe Lodberg

- Jeg er i gang med genoptræning, og jeg har da i dag lige været ude og løbe fem kilometer. Jeg kan også godt spille med drengene (tvillingesønner på seks år, red) ude i haven - bare jeg ikke sparker på mål, så noget kan jeg da. Jeg tænker da også, at når de starter op på lørdag, så møder jeg op og er med i opvarmningen og ser, hvad jeg kan være med til.

- Jeg kan vel et eller andet sted godt leve videre med det, som det er, men jeg tænker, at jeg godt skal opereres på et tidspunkt. Det bør jeg gøre, men det bliver ikke for at komme til at spille igen. Jeg er afklaret med, at karrieren er slut.

Siger Stephan Petersen, 35-årig kantspiller, om den alvorlige knæskade, han blev ramt af om ikke som af lynet fra en klar himmel, så lidt derhenad, for det var et simpelt hop efter et langt Patrick Christensen-udspark, der stoppede en lang karriere, da han og Karlslunde spillede den første kamp i danmarksseriens oprykningsspil i maj måned. På den regnvåde hjemmebane ligesom gled foden i opspringet - troede han i første omgang, men det var knæet, der brast.

Og selv om Stephan Petersen selv kunne humpe ud, var han godt klar over, at den var ret gal, for det føltes helt anderledes, ned noget, han havde prøvet før - og trods en karriere, der budt på 220 kampe i superligaen for FC Nordsjælland, AGF og Silkeborgs samt 125 kampe i 1. division for Køge, Silkeborg og HB Køge så havde han hidtil været forskånet for alvorlige skader.

- Jeg havde jo også andre små skader i Karlslunde, før det med knæet, men der var jeg hurtigt tilbage. De andre skader skyldes 100 procent sikkert, at jeg ikke har trænet så meget, som jeg har været vant til - min krop har ikke været så modstandsdygtig, og det er selvfølgelig min egen skyld. Jeg kunne jo bare have selvtrænet, så jeg var i samme form, som da jeg senest var i HB Køge - men det gør man jo ikke, når man er alene om det. Så falder man ned og nøjes med at følge holdkammeraternes træning.

- Men korsbåndet her - det var bare uheldigt, og jeg er da lidt træt af, at det skal slutte på dén måde. Jeg ville gerne have kunnet sige, at nu tager jeg lige et år mere, og så er det slut. Og jeg ville selvfølgelig gerne have hjulpet Karlsunde i den første sæson i 3. division. Uden at skulle rose mig selv alt for meget, så bliver det nok sværere for dem uden mig, der alt andet lige har prøvet en del og ville kunne tage temperaturen i kampene inde på banen.

- Og så var det da planen bagefter at spille noget syvmands, men det bliver så heller ikke til noget, siger Stephan Petersen og tilføjer med et stille grin, at han til gengæld ikke har droppet planerne om at komme til at spille sammen med farmand på Karlslundes superveteran-hold:

- Det kan jeg vel klare stående.

Stolt og taknemmelig
Stephan Petersen håber på, at han kan hjælpe Karlslunde på anden vis end den den, som han trods alt nåede i syv kampe i foråret siden skiftet fra HB Køge og den professionelle karriere til livet som amatørspiller »i egen baghave«.

- Jeg skulle egentlig have snakket med Henrik (Johannesen, cheftræner) en af dagene her, men der har været så meget, så det må blive lørdag. Men han har tidligere spurgt, om jeg ville hjælpe til, også selv om det blev uden at spille - og jeg tænker da, at jeg kan hjælpe med noget træning.

- Jeg kan alligevel ikke slippe det - det er den klub, jeg har været sidst i, så det er mine holdkammerater - og mange af dem er også blevet mine venner. Og så er det jo tæt på, hvor jeg bor (Solrød), så det er alligevel her, jeg vil komme og se kampene om lørdagen, siger Stephan Petersen, der i mere end halvdelen af sit liv har spillet divisionsbold med debut for Køge Boldklub i 1. division som 17-årig.

Siden fulgte fem år i FC Nordsjælland, syv et halvt år i AGF, to år i Silkeborg og halvandet i HB Køge.

- Jeg er stolt af min karriere, og jeg er meget teknemmelig over, at have haft den så længe. Om jeg føler, at jeg er gået glip af noget, ved jeg ikke - men jeg har altid været meget en tryghedsnarkoman, så jeg er gået »den sikre vej« og er så måske gået glip af nogle oplevelser.

- Men jeg har været så heldig at spille under rigtigt mange trænere, og der er ikke en eneste af dem, der ikke har kunnet lide mig og sat mig af holdet.

- Jeg ville gerne være fortsat i HB Køge, for vi havde det allerede svært i efteråret, synes jeg, og jeg ville gerne have hjulpet til. Jeg havde det ikke så godt med at stoppe midt i sæsonen, men vi var jo allerede dér, hvor det var kontrakt hvert halve år og jeg kunne ikke vente med at få svar til den 1. januar, fordi jeg skulle have et arbejde ved siden af og havde fået en mulighed, som skulle have svar, og så blev det sådan, siger Stephan Petersen, der er støtte for en elev i specialklasse og »er vildt glad for det«.

- Og det er stadig »fodboldtider«, jeg arbejder på, så jeg har rigtigt god tid til mine drenge. Men det er vel kun indtil, jeg finder ud af, hvad jeg vil læse, siger Stephan Petersen, der nåede at gøre sin handelsskole færdig, inden han skiftede til FC Nordsjælland og blev uddannet kostvejleder ved siden af fodbolden, da han og AGF rykkede ud af superligaen i 2014.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?