11. august 2020
FC Roskilde kæmpede bravt mod Vendsyssel. Foto: Kenn Thomsen
FC Roskilde kæmpede bravt mod Vendsyssel. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afbudsramt FCR-hold bed fint fra sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afbudsramt FCR-hold bed fint fra sig
Opdateret 01. juli 2020 kl. 20:49
Sport DAGBLADET - 01. juli 2020 kl. 19:01
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

FC Roskilde-træner Martin Jungsgaard kunne snildt have sat sig selv på holdkortet, hvis det var det han ville til kampen onsdag aften mod Vendsyssel i 1. division. Afbuddene ramlede således ned over ham og truppen i en sjældent set grad.

Andreas Hermansen (knæskadet), Sebastian Czajkowski (brækket næse), Younes Bakiz (coronaramt) Frederik Vang (lårskadet), Nicklas Mouritsen (karantæne) og Philip Rejnhold (karantæne) er ikke med, og det sætter sine spor på de spillere, der er udtaget og mulige at stille med.

U19-målmanden Conrad Kromann starter inde, og i forsvaret spiller Abdoulie Njai, Marcus Gudmann, Kyle Mclagan og Oliver Juul. På midten stiller FCR med Nicklas Halse og Philip Ramussen, Souheib Dhaflaoui, Oskar Høybye og Casper Grening, mens Mileta Rajovic er angriber.

Bænken udgøres af den småskadede Daniel Segev Jørgensen, Monday Etim, der heller ikke er på toppen, samt målmand Sebastian Blynov.

Mere svækket har FC Roskilde vel ikke nogensinde stillet op, men i spillet på banen var det svært at se, at det var en kamp mellem sub-top og bunden, for FCR dominerede i starten på skabte chancer, og allerede efter seks minutter var Høybye tæt på. Mileta Rajovic headede et frispark på opstanderen, og FCR-spillerne gik i det hele taget uimponeret til sagen mod et tamt gæstehold.

1-0 og 2-0 lå i luften, og hvad skete der så. Netop som FCR havde haft en fin mulighed lige efter pausen slog Vendsyssel til ved Konate på en dyb stikning, og fire minutter efter øgede Wessam Abu Ali til 0-2, da han udnyttede en fejl i FC Roskildes opspil.

FC Roskilde fortsatte dog med at tro på sagen, og Kyle McLagan trykkede 1-2 ind fra kanten af feltet efter en tæmning og en dribling, og så således levede håbet da om uafgjort.

FCR pressede godt på til det sidste med flere løse muligheder, men så slog Vendsyssel til ved Konate til 1-3.

FCR-spillerne kunne dog gå fra banen med en vis tilfredshed efter en god indsats i en svækket udgave.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?