23. januar 2021
1275-L1011 - sn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vinylen er død – vinylen længe leve!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vinylen er død – vinylen længe leve!
Streamingtjenesternes sejrsgang

Streamingtjenesterne har for længst sat sig godt og grundigt på musikmarkedet. Den danske afdeling af musikselskabernes brancheorganisation (IFPI) lavede i 2018 en undersøgelse af danskernes musikvaner og fandt frem til, at streaming tegnede sig for 87,6 % af årets omsætning i den danske musikbranche, mens de resterende 12,4 % var fordelt på salg af digitale downloads (3,6 %), CD’er (3,6 %) og LP’er (4,8 %). Når LP'en alligevel har oplevet lidt af et comeback i de seneste år med stigende salg og et større udvalg af titler, skyldes det måske, at det analoge LP-format faktisk kan noget, som de digitale musikformater ikke kan. Den gode gamle pladespiller har stadig et par esser i ærmet!

Vinylen giver en helstøbt musikoplevelse

For nok er det nemt at afspille sin musik digitalt, men helt uden at underkende musikken mangler der også noget af det, der var med til at sikre plader som Abbey Road (Beatles), Dark Side Of The Moon (Pink Floyd), Hejira (Joni Mitchell) og The Velvet Undergrounds debutalbum (den med bananen!) en plads i historiebøgerne: omslagskunsten. Når man tager en af disse plader ned fra reolen og fysisk står med den i hånden, er det svært ikke at blive fanget ind af de ikoniske pladecovers og mærke historiens vingesus. Og den oplevelse er bare sværere at få, når man ikke har andet end et lille billede på en smartphone at kigge på.

Samtidig er der heller ingen tvivl om, at det kræver en større indsats at høre musik på vinyl. I første omgang er det dyrere at få pladerne i hus – en LP kan nemt koste, hvad der fx svarer til en måneds abonnement på Spotify. Og dernæst kræver de også noget vedligeholdelse. En plade skal renses og rengøres for at lyde ordentligt, og når den endelig ligger på pladespilleren, kan man ikke bare glemme alt om den, for den skal jo også vendes undervejs. Det lyder måske lidt besværligt, men alle disse forberedelser er også en af vinylens store styrker, for de er med til at skabe en større opmærksomhed omkring den musik, som man sætter på: Hvor musikafspilning via streamingtjenester bare kan passe sig selv, mens algoritmer sammensætter endeløse playlister på baggrund af brugerens musiksmag, kræver LP’en, at man aktivt tager stilling til, hvad man har lyst til at høre. Vinylen indbyder dermed i et helt andet omfang til, at man er aktivt lyttende og til stede i musikken og gøder på den måde jorden for store musikalske oplevelser.

Sådan kommer du i gang

Men hvordan kommer man så i gang med at høre musik på vinyl? Ja, for det første skal man gøre sig nogle overvejelser om, hvilke behov man har. Hvis du er HIFI-nørd og gerne vil have den bedst mulige lyd ud af dine plader, er det også værd at overveje en forstærker og et par gode højtalere, der kan få det bedste frem i din pladespiller. Men et anlæg i fuld størrelse er ikke gratis, og det kræver også noget plads. Derfor er den aktive højtaler stormet frem i de seneste år – den leveres nemlig med indbygget forstærker og kan kobles direkte på pladespilleren uden fordyrende mellemled.

Hvis du har et lidt mere afslappet forhold til lyd, men lægger vægt på lækkert design, findes der fx også retro pladespillere med indbyggede højtalere, der ikke blot udgør en flot tilføjelse til en hvilken som helst stue, men også hensætter en til vinylens ungdom i 1960’erne.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?