25. oktober 2021
//TT-Film
Foto: //TT-Film
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ti tips til spændende efterårsoplevelser i Køgeområdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ti tips til spændende efterårsoplevelser i Køgeområdet

Efteråret er godt i gang, men uanset hvad vejret byder på, så er det en årstid, hvor man kan fortage sig mange hyggelige ting i Køge by og omegn. Omkranset af skøn natur og et pulserende handelsliv findes her nemlig mange sjove aktiviteter både ude og inde for hele familien.

Mørkevandring for børn

Oplev Køge med VisitKøges stemningsfulde byvandring med mørke historier – men fortalt i børnehøjde. Under mørkevandringen kommer man med en guide rundt i Køges hyggelige gader ved tusmørkets frembrud og hører om Køges lidt mørkere historie. Guiden vil også fortælle, hvordan det var at leve i en tid, hvor gaderne lå mørke hen, fordi der ikke var gadelamper i byen. Undervejs får man også fortællinger om vægterens rolle i samfundet krydret med vægtersange.

Nyportstræde i Køge

Kanotur på Åsen

Hop op i kanoen, og nyd byen fra vandsiden og få samtidig en smuk naturoplevelse. Kanoturen starter fra Køge midtby, og herfra sejler man gennem Køge Å, som bugter sig gennem den hyggelige, gamle handelsby. Der kan sejles ud til Køge Ås, helt ud forbi den smukke Gammel Kjøgegaard, hvorefter man kan sejle den modsatte vej til Køge Inderhavn for så at slutte i Køge midtby igen. Kanoerne lejes hos VisitKøge

På skattejagt rundt i Køge by

Prøv VisitKøges gratis, sjove og lærerige skattejagt for børn op til 12 år. Med et skattekort over byen kan man lade børnene føre sig rundt. Undervejs får børnene opgaver, som de skal løse. Når turen er slut, får børnene tjekket svarene hos VisitKøge og udleveret en lille præmie. Man kan prøve skattejagten alle dage undtagen søndag.

Løs gåder med Riddle Hunt

Tag din familie med på Riddle Hunt i Køge. I fællesskab kan I løse spændende mysterier samtidigt med, at I kommer tæt på Køge og dens historie. I kan enten være med til at løse mysteriet om den forsvundne borgmesterkæde. Eller I kan træde ind på Køge Museum og løse mysteriet om Dannebroge, og hvad der skete med krigsskibet.

Naturoplevelser

Vil man opleve en anderledes børneaktivitet midt i naturen med bål og god plads, så kan man hos Køgespejderne booke en bålplads og en aktivitetskasse. En kasse der er fyldt med forslag til sjove aktiviteter og alt nødvendigt udstyr som gryder, en økse og andre ting til brug af aktiviteterne. Aktiviteterne er lige til at gå til. Man kan vælge mellem flere forskellige aktivitetskasser – lige fra et par timers hygge i skoven til overnatning.

Most familiens egne æbler

Er man til frugter og lækker most, kan hele familien tage på Østervang Gaard – en lille hyggelig gård beliggende i Ejby kun 8 km vest for Køge. Her kan man få mostet egne æbler til den lækreste æblemost. En sjov oplevelse for hele familien, hvor man vælger, om man selv vil være med i hele processen eller lade Østervang Gaard moste æblerne.

Vandsjov

Tag i Køge Svømmeland, og få en hel badeferie ud af det. Her er vandsjov for børn og voksne i alle aldre i ubegrænset tid i en skøn og varm svømmehal. Køge Svømmeland byder nemlig på flotte omklædningsrum med aflåste skabe, storbassin, springbassin, morskabsbassin, babybassin og boblebad. Så her er badelandet, hvor du både kan svømme, springe, lege og slappe af.

Tag kegler med familien

Uanset vejret kan man altid tage hele familien med ud til en sjov omgang bowling i Køge Bowling Center. Om man er nybegynder eller har prøvet det mange gange før, så er der her dømt grin og koncentration. For de mindste er der lette kugler og børnebander. Og skulle man få brug for at stille sulten, har Køge Bowling Center en café, som byder på et godt udvalg af lækkerier.

Efterårsaktiviteter for børn

I løbet af oktober og i efterårsferien findes der en masse aktiviteter i børnehøjde rundt om i byen. For eksempel kan børnene shoppe løs på børneloppemarked, elle også kan de købe en efterårsbillet, der giver adgang til en masse sjove oplevelser og lækkerier. På Køge Handel og Strædet Køges hjemmesider og Facebooksider kan man finde informationer om efterårsbillet og de kommende aktiviteter for børn i Køge by.

Shop løs

Til de shoppelystne er der rig mulighed for at gøre unikke fund i Køges mange forretninger og specialbutikker. Hver onsdag og lørdag fra kl. 8.00 til 16.00, kan du også opleve byens pulserende handelsliv, når Køge Torv bliver omdannet til et sandt mekka for de købelystende med bl.a. brugskunst, lækre madvarer og udsøgt frugt og grønt.

Læs mere om de enkelte tips og andre oplevelser på www.visitkoege.dk og www.oplevkoege.dk.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?