20. oktober 2018
sengetid
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan får du den bedste nattesøvn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan får du den bedste nattesøvn

Mange danskere lider desværre af søvnbesvær, og det er et problem, som på mange måder kan påvirke vores hverdag. Grunden til, at man har søvnbesvær, varierer fra person til person, og derfor er løsningen også forskellig fra person til person. Dog er én ting helt sikkert: søvn er en af de vigtigste byggesten til en velfungerende hverdag. Søvn er vigtigt for et godt helbred. Søvn er også vigtigt for dit gode humør. Derfor er en god nattesøvn altså også noget, som er værd at investere i. De gode råd er der mange af, og de fleste er ganske simple og nemme at inkorporere i din daglige søvnrutine. God søvn behøver slet ikke at være kompliceret. Det kræver bare lidt planlægning, omtanke og prioritering.

Fundamentet for en god nats søvn

Det helt basale er det, som du skal have styr på allerførst. Du skal helst bruge cirka en tredjedel af døgnet på at sove. Det lyder måske af meget, men det er og bliver med god søvn – og nok af det, at din velfungerende hverdag starter. Men hvad er så de helt basale ting, som du skal have styr på? Lad os starte med det åbenlyse: sengen. Det er uhyre vigtigt, at du har en god seng, som giver dig den bedste komfort, og dermed den bedste forudsætning for en god nats søvn. Man kan godt blive fristet til at købe noget, som er nemt og billigt, men det er vigtigt at købe en seng, som passer til lige præcis dig. Der findes ikke to mennesker, som er bygget ens. Derfor skal du også være heldig at finde en tilfældig seng, som passer dig perfekt.

Du skal tænke på mange ting, inden du kan investere i den helt rigtige seng. Størrelsen er vigtig, og afhænger selvfølgelig af, om du sover alene eller sammen med din partner. Det er vigtigt, fordi man ofte bevæger sig, når man sover – og det skal der være plads til. Samtidigt er det også vigtigt, at du og din eventuelle partner ikke vækker hinanden, når I sover. Derudover skal du vælge en madras, som har den helt rigtige fasthed. Man kan ikke bare købe en helt blød eller helt fast madras – det er nemlig noget, som kan lede til dårlig søvn og rygsmerter. Det er vigtigt at finde en madras, som passer til din krop. Det kan man eventuelt få hjælp til af professionelle.

De vigtige detaljer

Når du har fået den rigtige seng på plads i soveværelset, er det tid til at kigge på alle de andre vigtige detaljer. Der er nemlig mange flere parametre, som kan afgøre, hvorvidt du har det optimale sovemiljø. Man skal sørge for, at der ikke er for mange distraktioner i soveværelset. Hvis du bor i en etværelseslejlighed, kan det selvfølgelig være lidt svært. Men man skal, så vidt det er muligt, kun bruge soveværelset til at sove. Du skal ikke bruge dit soveværelse som TV-stue eller kontor. Du skal også sørge for, at rummet er så pænt og ryddeligt som muligt, så du kan føle dig rolig og godt tilpas i dit harmoniske soveværelse.
En sidste, men meget vigtig ting, er dét der med koffeinen – og det gælder alt lige fra Redbull til kaffe og de fleste slags te. Drik din sidste koffeinholdige drik før klokken 16. Så skulle du gerne undgå, at den påvirker din nattesøvn. Alkohol kan ligeledes påvirke din søvn, så hold igen med det.

Så ryd op i soveværelset, dobbelttjek om din seng nu er den helt rigtige, og smut så i seng, efter du har drukket en kop urtete. Husk at få 7-8 timers søvn hver nat.