8. december 2019
billede 1
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pollensæsonen bliver længere og længere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pollensæsonen bliver længere og længere

Som følge af klimaforandringer vil generne for folk, der lider af pollenallergi, strække sig over en længere periode, end hvad vi har været vant til, når vi ser årtier tilbage. Det viser sig nemlig, at pollensæsonen allerede kan starte i februar og peaker højest i sommermånederne, hvor mængden af elm-, græs- og birkepollen buldrer derudaf. Undersøgelser viser, at pollensæsonen kan starte helt op til fem uger før, hvornår sæsonen oprindeligt startede – men også slutte fem uger senere, end hvornår den sluttede. Der er hjælp at hente, hvis du lider af pollenallergi og føler, at din sommer kan gå hen og blive ekstra lang på den ubehagelige måde.

Et besøg på apoteket kan give dig en bedre sommer

Lider du af pollenallergi, og er det i en sådan grad, at det gør, at du ikke længere kan nyde sommeren, som du engang gjorde? I så fald bør du tage på apoteket og skaffe noget medicin, der kan sparke allergien i den rigtige retning. Du kan blandt andet vælge at købe antihistaminer, der enten kan fås som tabletter, øjendråber eller næsespray. Antihistamin er effektivt til at mindske eller helt fjerne kløe på næse og øjne, og det virker tilmed også godt på en næse, der konstant løber i vand. Er din allergi så slem, at du helst ikke vil uden for døren, før du har fået din medicin? Så kan du med fordel tilgå et online apotek, der sender medicinen direkte hjem til din dør.

I dag bliver mange vaccineret for pollenallergi

Lægevidenskaben forbedrer sig konstant, og udover antihistamin findes der også binyrebarkhormon, leukotriener og cromoner. En ny tendens er også, at mange bliver vaccineret for deres allergi. Mennesker der lider af græspollenallergi, kan blive allergivaccineret med en tablet. Dette er lige så enkelt og simpelt, som det lyder. Hvis du lider af høfeber derimod, sprøjter lægen små doser af allergener ind under din hud. En sådan behandling bør foretages en gang hver sjette til ottende uge, og dette bør kunne holde din allergi nede på et minimalt niveau. Du finder meget mere information om vaccination af pollenallergi hos din læge, og det anbefales, at du tager en samtale med lægen, inden du beslutter dig for, om dette skal være vejen til at få løst din pollenallergi.

Jeg har det underligt, men er ikke konstateret allergiker

Hvis du i løbet af forårs- og sommermånederne føler dig utilpas, og dine symptomer minder om dem, man har, hvis man lider af pollenallergi, bør du tage til lægen og få undersøgt, om du er allergisk for elm-, græs-, birkepollen eller noget helt fjerde. Lægen kan hurtigt og effektivt konstatere, om du er allergisk for noget af det støv, der er i luften. Lægen vil foretage en hudpriktest, hvor en lille dråbe allergen anbringes på huden, hvorefter der prikkes gennem dråben med en lille kniv. Hvis du er allergisk, vil der efter få minutter dannes en lille hævet, kløende plet på huden. Lægen kan også vælge at tage en blodprøve, som kan påvise, om du lider af allergi.