16. november 2018
2
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pensionisten Poul hjælper børn ind i foreningslivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pensionisten Poul hjælper børn ind i foreningslivet

Af Sara Nora Koust
Lige siden Poul var barn, har han brugt timer og atter timer på at drible rundt på det grønne græs omgivet af gode kammerater på solskinsøen, Bornholm. Da Poul som 19-årig flyttede til Sjælland for at studere, fortsatte han sin passion. I dag er han frivillig Fritidsguide i Red Barnet, hvor han hjælper børn, der har brug for en ekstra hånd til at komme i gang med en fritidsaktivitet.

”Begrundelsen for at jeg meldte mig som Fritidsguide var, at jeg har spillet fodbold i snart 60 år. Det har givet mig mange gode kammeratskaber. Jeg kan godt bruge lidt tid på at få andre til at opleve det samme. Netop børn som måske ikke ellers ville blive en del af foreningslivet.”

Red Barnet samarbejder med Roskilde Kommune om initiativet ”Plads til Alle”, da ikke alle børn i Danmark har samme adgang til foreningslivets goder. Det kan for eksempel skyldes økonomiske, sociale eller kulturelle årsager. Den frivillige Fritidsguide bliver matchet med et barn i alderen 5-12 år, og den frivillige hjælper derefter med valg af aktivitet, indmeldelse i klub og sørger generelt for at barnet trives i aktiviteten.

Sportsmand, hønsepasser og frivillig

Selvom Poul er fyldt 68 år, er han en yderst aktiv mand som jævnligt står på rulleskøjter, passer sine tre børnebørn, holder have og høns og giver din gas et par gange om ugen som ”Grand Old Master” i Roskilde Boldklub.

”Det er ikke fordi, jeg ikke kan få min tid til at gå som pensionist, at jeg er blevet Fritidsguide. Det er overhovedet ikke noget problem!” siger Poul og griner højt.

For ham er det snarere den positive udvikling, han er med til at understøtte hos det enkelte mentorbarn. Særligt en oplevelse i som Fritidsguide sidder fast i Pouls hukommelse, og er noget han tænker tilbage på med et smil:

”Til en indendørstræning i marts løber drengen, jeg hjælper gennem Plads til Alle, med fodboldbolden op af banen, tyrer bolden ind i målet, hvorefter han råber ud til mig: ’Poul, så du det? SÅ DU DET?!’.

Man skal spille som et hold

For Poul har foreningslivet altid været en stor del af hans liv. Her har han mødt andre med samme interesse, udviklet sig som menneske og fået kammerater for livet. Men i fodboldklubben har han også lært nogle helt centrale livsregler, fortæller Poul:

”Det, at man er et hold, og at man er afhængig af hinanden er vigtigt. Det kan ikke nytte noget, at man bare tonser rundt med sig selv. Man skal spille som et hold, kæmpe og tage sejre og nedlage som et hold. Det kan man også bruge i andre sammenhænge i livet.”

Poul har netop afsluttet sine mentorforløb, men forstætter som Fritidsguide for to nye mentorbørn efter sommerferien. Hvis du ligesom Poul kunne tænke dig at være frivillig Fritidsguide for et barn i Roskilde Kommune, så skriv en mail https://redbarnet.dk/vaer-med/bliv-frivillig-hos-red-barnet/ med lidt information om dig selv og din motivation for at blive frivillig til medarbejder i Red Barnet Roskilde.

Det er ikke et krav, at du selv har erfaring med foreninger. Bare at du har lysten og viljen til at gøre en forskel for et sårbart barn

Giv udsatte børn i Roskilde tre timer om ugen

Red Barnet Roskilde søger frivillige fritidsguider til at hjælpe børn udenfor foreningslivets fællesskaber ind i et godt og aktivt fritidsliv.

Det er en fantastisk og meningsfuld opgave, som spreder glæde og lys i børns hverdag. Tag et barn ved hånden en dag om ugen i ca. 3 timer og følg det til og fra en fritidsaktivitet.

Bliv frivillig

Vær med til at give både disse børn og dig selv oplevelser for livet.

Interesseret ?

Kontakt frivillig projektleder Helle Finderup på pladstilalleroskilde@redbarnet.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere her – link til https://redbarnet.dk/vaer-med/lokalforeninger/roskilde-lokalforening/