23. april 2019
SN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Påskefrokost på Bakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Påskefrokost på Bakken

Har du endnu ikke planlagt programmet for årets påskeferie? Inviter dem du holder af med på Bakken, og nyd en dejlig påskefrokost på en af Bakkens hyggelige spisesteder. Når I holder påskefrokost på Bakken, får I en oplevelse med jer. Bakken tilbyder aktiviteter og underholdning hver dag i påsken, det er derfor en ideel placering for en påskefrokost for hele familien. Entréen er gratis, I kan derfor tage på Bakken, blot for at nyde den gode stemning og en dejlig påskefrokost, da det blot er forlystelserne der skal betales for. Dermed er det også muligt, for de der lyster, at forlade påskefrokosten og prøve et par forlystelser, mens resten af selskabet spiser dejlig mad, og eventuelt drikker snaps, for det hører vel med.

Spis påskefrokost her

Restauranterne Bøgely, Røde Port og Skovly byder dig og dine kære, velkommen til påskefrokost i perioden d. 12/4 til 22/4. Restaurant Bøgely og Røde Port inviterer jer på hver sin lækre menu, udarbejdet specielt i anledning af påsken. De byder blandt andet på den traditionelle sild og fiskefilet, lun mørbrad og diverse til dessert. Hvis I er mere til en skøn påskebuffet, inviterer restaurant Skovly jer under trækronerne til en hyggelig stund. Priserne ligger på maks. 199 kr. pr. person, alt afhængigt af hvilket spisested der vælges. Hele familien kan inviteres med, og for unge under 12 år, på restaurant Bøgely under 10 år, tilbyder restauranterne halv pris.

Arrangementer til påskefrokosten

Hvis I søger mere end blot en hyggelig påskefrokost med god mad og snaps. Så kan Bakken byde på en række sjove påskeaktiviteter, som kan underholde jer på dagen. I kan blandt andet udfordre hinanden i en runde 5-kamp, hvor I kæmper om førstepladsen, gennem fem forskellige discipliner på Bakken. I kan også tage på Bakkens Øltour, hvor I besøger otte pubber og barer, og undervejs smager et bredt udvalg af specialøl.
På Bakken er I sikret en hyggelig påskefrokost.