14. oktober 2019
pencil-918449_1920
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Oplev livet på en efterskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oplev livet på en efterskole

Hvis din søn eller datter nærmer sig de sidste folkeskoleår, og I er begyndt at overveje at få en plads på en efterskole, kan du med fordel tage dit barn med til Efterskolernes Aften. Det er nemlig en unik måde at få et indblik i livet på en efterskole om aftenen, hvor eleverne har fået fri og virkelig råhygger. Du kan blandt andet opleve Husby Efterskole til Efterskolernes Aften, hvor du ligesom på alle andre efterskoler også kan få en rundvisning og en uforpligtende samtale med både elever og lærere.

Tag en rundtur og besøg flere efterskoler på én aften

At vælge efterskole er ikke noget let valg, og det er heller ikke et valg, dit barn bare bør tage uden rigtigt at tænke sig om. Derfor bør du tage din søn eller datter i hånden og sammen udvælge en lille buket efterskoler, som I kan nå at se på én aften. Da de fleste efterskoler, holder Efterskolernes Aften i samme tidsrum, er der selvfølgelig grænser for, hvor mange I kan nå at se. Vælg enten en håndfuld efterskoler ud, der ligger nogenlunde i samme område, så dig og dit barn kan nå at se i hvert fald tre efterskoler. Hvis valget derimod kun står mellem to efterskoler, der ligger lidt længere fra hinanden, bør I sørge for at køre i god tur, så I stadig kan nå begge efterskoler.

Hvad er vigtigst for dit barn?

Når dit barn skal til at tage valget, om hvilken efterskole han eller hun helst vil ind på, bør du som forælder tage en samtale med dit barn, om hvad der egentlig er vigtigst for ham eller hende. Der er nemlig mange faktorer at tage stilling til, når dit barn skal vælge efterskole. Er det vigtigst for barnet at være tæt på jer forældre, eller vil barnet gerne selvstændiggøres lidt og flytte længere væk hjemmefra. Det kan også være, det er de forskellige linjer på efterskolen, der betyder mest for din søn eller datter – måske din søn bare vil ind på en fodboldlinje. Til sidst kan det også være, at dit barn har nogle særlige sociale eller faglige behov, hvor det er vigtigt for både barnet og for jer som forældre, at I finder en efterskole, der tager sig ordentligt af disse behov.

Vær i god tid

Ikke mindst er det vigtigt, at I er ude i god tid. De mest populære efterskoler bliver nemlig fyldt op flere år i forvejen, så hvis dit barn tidligt ved, at han eller hun vil ind på én særlig efterskole, er det bare med at komme i gang med at søge. I kan også i en tidlig alder for barnet begynde at tage til Efterskolernes Dag og Aften. På den måde kan I flere år i træk se flere forskellige efterskoler og på den måde være i stand til at tage den helt rigtige beslutning. Til Efterskolernes Aften kan I få en uforpligtende samtale med elever og lærere, så I kan blive klogere på lige det, I ønsker at vide.