17. juli 2019
16
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: MotionsFloorball i Roskilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

MotionsFloorball i Roskilde

Fra uge 9 kan unge og voksne motionister komme på banen til dét, mange måske husker fra deres skoletid som hockey. Roskilde Firma og Familieidræt (RFI) starter MotionsFloorball som ny aktivitet, hvor alle kan være med og få sved på panden på en sjov måde.

Mange voksne har på et tidspunkt i deres idrætstimer i folkeskolen stiftet bekendtskab med hockey og løbet ned ad gymnastikgulvet med en hockeystav i jagten på at skyde plastic-pucken i mål hos modstanderholdet. Hvis den aktivitet vækker gode minder, er der nu gode chancer for at genoptage spillet, hvor man slap. Hockey anno 2019 er blevet til MotionsFloorball, og spillets popularitet og udbredelse vokser støt i Danmark. I Roskilde kan man fra uge 9 komme på banen hos Roskilde Firma og Familieidræt (RFI), der tager MotionsFloorball på programmet som én af forårets nyheder.

Små baner og få spillere
”MotionsFloorball foregår på små baner med få spillere på banen ad gangen, og det betyder, at alle kommer mere i spil. Det er genial motion, hvor leget og spillet gør, at man ofte glemmer, at man faktisk får pulsen op og sved på panden. Og så kan alle være med, uanset alder og forudsætninger”, fortæller formand for Roskilde Firma og Familieidræt Claus Schou om baggrunden for at starte MotionsFloorball som ny aktivitet i foreningen.

Hold laves fra gang til gang
Mens sæsonen for flere af foreningens andre aktiviteter allerede er godt i gang, starter MotionsFloorball op i uge 9 og foregår i hallen på Tjørnegårdsskolden. Spilledagen er onsdag kl. 18.00, og sæsonen er på i alt 8 gange. Der dannes hold fra gang til gang, så interesserede melder sig bare til som enkeltpersoner. Bonussen ved det er, at man prøver at spille på hold med mange forskellige og lærer hinanden at kende på kryds og tværs. Indendørssko skal medbringes, og stave kan lånes.

Læs mere og tilmeld dig: http://www.rfi.dk/idraet-og-motion/floorball-motions
Tag et kig på spillet: https://www.firmaidraet.dk/media/8457/img_5531.mov
Se Roskilde Firma og Familieidræts andre aktiviteter: http://www.rfi.dk/

Yderligere oplysninger:
Claus Schou, tlf. 21 60 05 85, cs@rfi.dk