14. oktober 2019
electric-car-1458836_1280
Foto: MikesPhotos / Pixabay
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Miljøvenlig transport

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Miljøvenlig transport

Ønsker du at gøre noget ved din egen CO2-udledning, kan det sagtens lade sig gøre. Måske bor du tæt på din arbejdsplads, og derfor har du brug for at tage bilen eller scooteren derhen. Det kan også være, at du bor midt i byen, men alligevel vælger at tage bilen grundet en større fleksibilitet og komfort. Uanset hvilke årsager du har angående transportmidler, er der gode muligheder for at ændre på dine vaner takket være indlæggets tre råd.

Hop op på elcyklen

Det allerbedste valg i forhold til både pengepung og miljø er selvfølgelig at tage cyklen til arbejdet, eller når du skal handle. Dog er den ganske almindelige cykel ikke den perfekte ledsager i alle tilfælde, idet du nok tit er frustreret, når regnen siler ned, eller når du bare ikke gider den store bakke mere. I disse tilfælde kan du med fordel kigge nærmere på en elcykel, så du kan suse forbi de andre på bakken og hurtigere komme i tørvejr. Elcyklen er endvidere det perfekte valg, hvis du bor tæt på din arbejdsplads og ønsker at lade bilen stå ude i garagen for en gangs skyld. Dette transportmiddel udleder ingen form for CO2,og så kan du nyde en omgang frisk luft og let motion om morgenen. Læs mere her, og se nogle af markedets interessante elcykler.

Undersøg hybridbilmarkedet

Eftersom bilmarkedet i de seneste år har fokuseret mere og mere på miljøvenlige biler, er der god grund til at kigge nærmere på hybridbiler. Disse biler udleder en væsentlig mindre mængde af CO2, og så kan du få andre gode fordele i form af den lave ejerafgift og en billigere brændstoføkonomi. Bilmærket Suzuki tilbyder eksempelvis modellerne Baleno, Swift og Ignis, der alle fås som hybrider. Har du lyst til at prøve en af disse modeller, kan du blandt andet besøge Suzuki Århus, hvor der selvfølgelig også er mulighed for at stille spørgsmål til de spændende hybridbiler.

Tag bussen eller toget næste gang

Har du ikke lyst til at bruge en del af budgettet på hverken en elcykel eller en helt ny bil, står den offentlige transport naturligvis stadigvæk til rådighed. Dette råd er især nemt at følge, hvis du er bosat i en af Danmarks større byer, hvor busserne ofte kører i alverdens retninger. Derudover kan du med fordel benytte dig af toget, hvis du på nuværende tidspunkt pendler til arbejde i bilen. I toget er der mulighed for at arbejde om morgenen på din bærbare computer, ligesom du kan slappe af på vej hjem med en god serie på din tablet eller blot nyde, at du ikke skal koncentrere dig om at køre bil.