6. maj 2021
lotto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lottofeber: Når drømmen går i opfyldelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lottofeber: Når drømmen går i opfyldelse

Danskerne er vilde med at spille om penge. Rundt om i de ganske danske hjem spilles der således casino, og der oddses til den helt store guldmedalje. Og nå ja, så er der naturligvis også klassikeren over dem alle, lotto. Det spil er fortsat populært, og mange af os drømmer om den helt store milliongevinst. For nogle går drømmen endda i opfyldelse.

Hitspil siden 1989

Tiden har det med at flyve afsted. Hvis nu vi fortalte, at den første lottotrækning fandt sted for over 30 år siden, ville du så tro på det? Den er skam god nok. Historien om lottospillet i Danmark begyndte nemlig d. 7. oktober, 1989. I en lang periode foregik lodtrækningerne direkte på TV, og gerne i forlængelse af den famøse Tipslørdag på DR1.

I 2013 var det dog slut med den tradition. Nu blev lodtrækningerne ikke længere transmitteret på TV. Men lottospillet lever dog fortsat i bedste velgående, og i løbet af årene er det blevet raffineret, pudset og plejet, og nye spændende tilføjelser såsom Joker og Eurojackpot er kommet til. I dag er det derfor ikke blot ens Lottotal der dikterer, om man bliver den glade vinder af de store gevinster.

Kunne 39 millioner kroner friste?

De fleste ved udmærket godt, at de næppe vinder den helt store gevinst, når det er blevet tid til ugens lottotrækning. Alligevel er det svært ikke at være lidt spændt, alt imens lottokuglerne ruller rundt i tombolaen. Og når alt kommer til alt, så er der jo trods alt mange der i løbet af årene alligevel har vundet de helt store gevinster. Hvad siger du f.eks. til små 39 millioner kroner?

Den slags gevinster kan næsten få os alle til at tabe pusten. Alligevel var det den sum penge, som en heldig vinder fik fingrene i tilbage i 2008. Beløbet står fortsat indskrevet i historiebøgerne, som den absolut største danske lottogevinst. Ja altså, hvis vi kun ser på den ordinære lørdagslotto. En anden vinder slap afsted med svimlende 221 millioner kroner i onsdagslotto i 2017!

Vinderne findes over det ganske danske land

Chancerne for at vinde i lotto er ikke vanvittigt store, men i løbet af årene er mange alligevel løbet med de helt store gevinster. Og det er ikke kun i de store byer, at de glade vindere er fundet. Efterhånden som årene er gået, er der udtrukket vindere fra stort set alle egne af det herlige danske kongerige.

Siden lottospillets introduktion er små 2500 danskere blevet millionærer. København topper listen over de "heldigste byer" med 166 vindere. Men selv de mindre befolkede områder af kongeriget gør sig gældende. Vidste du f.eks., at 9 mennesker på Grønland i løbet af årene er løbet med millionen?

Spil med omtanke

Så hvorfor ikke give det et skud? En lottorække koster blot en femmer, og der er aldrig lang tid til det er lørdag igen. Husk dog altid at spille med omtanke. Chancerne for at vinde er ikke super store, så det nytter ikke at kaste hele opsparingen efter millionchancen. Men et spil lotto i ny og næ har aldrig gjort skade.

Det er sjovt og spændende at stimle sammen med familien, spille et par rækker, og så ellers blot drømme om hvad man dog ville bruge de mange millioner på. "Tænk hvis du vandt i lotto".

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?