25. januar 2021
IMG_7554
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lider du af tandlægeskræk? Sådan bliver det nemmere at gå til tandlægen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lider du af tandlægeskræk? Sådan bliver det nemmere at gå til tandlægen

Mange går først til tandlægen, når det er meget akut.

Har du svært ved at falde i søvn af ren nervøsitet dagen inden dit tandlægebesøg? Så bare rolig, for du er langt fra den eneste.

Undersøgelser viser, at 10 procent af danskerne lider af tandlægeskræk - kaldet odontofobi - og for nogle bliver angsten så stor, at de gang på gang aflyser deres tid.

På denne måde bliver man fanget i en ond cirkel, der bliver værre og værre, hvis ikke den brydes.

Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men i virkeligheden er tandlægeskræk faktisk et dårligt navn. For det er jo ikke tandlægen, man er bange for, men selve undersøgelsen, instrumenterne eller behandlingen.

Du kan dog gøre det nemmere for dig selv, så du ikke skal igennem en ubehagelig periode, hver gang, du skal til tandlægen.

Fra børn til patient på 103 år - sådan starter det

Tandlæge Pia Feldinger Vittov fra Tandklinikken Farum Midtpunkt har været tandlæge i 35 år. Hun har behandlet tænder på folk i alle aldre - fra de helt små børn til hendes ældste kunde på 103 år, hvor der dog ikke var så mange tænder tilbage.

I sin klinik har hun et kæmpe fokus på at hjælpe folk af med deres tandlægeskræk, så det ikke bliver en lidelse at gå til tandlægen.

Hun er nemlig helt klar over, hvor invaliderende det kan være ikke at turde at få den nødvendige tandpleje.

Nogle bliver væk fra tandlægen i mange år

Hun beskriver, hvordan tandlægeskræk findes hos folk i alle aldre, men at den typisk starter, når vi er færdige med skoletandplejen og selv skal til at betale for tandlægebesøg.

“Indtil man er 18 år, er folk vant til at blive indkaldt til eftersyn en gang eller to om året. Når man så selv skal sørge for det, glemmer man det nok lige en gang eller to. Og så begynder man måske at blive angst for at komme til tandlægen”, siger hun.

6 ting du ikke anede om tandlægeskræk


1. Der er dobbelt så mange kvinder, der lider af tandlægeskræk som mænd,

2. Tandbehandling står højt på listen over angstfremkaldende oplevelser og overgås kun af højdeskræk.

3. Hver gang du skipper et tandeftersyn, bliver dit stressniveau højere, og det skærper din angst.

4. Hvis du har meget stærk tandlægeangst, kan dine tanker snurre rundt, og du kan få forestillinger om situationer og fænomener, som ikke er virkelige.

5. Den mest udbredte årsag til tandlægeskræk kommer af tidligere smertefulde oplevelser. Tag en snak med din tandlæge omkring dem.
Tag en god ven med

Pia Feldinger Vittov siger, at det bedste råd er at følges med en god ven eller et familiemedlem, hvis man frygter tandlægen (Selvfølgelig helst en der har ok med selv at gå til tandlægen).

“Og så er det i øvrigt en god ide at få lavet en ny tid, hver gang, du er hos tandlægen, så du ved præcis, hvornår du skal til tandlægen igen. Så skal du ikke gå og kæmpe med at få taget dig sammen i det næste års tid,” siger hun.

Det handler i høj grad om fortrolighed

Behandling og forebyggelse af angst for tandbehandling bygger på et fortroligt samspil mellem patient og tandlæge. Så forudsætningerne for at kunne hjælpe dig af med din angst for tandbehandling er, at du ønsker at modtage hjælp, og at din tandlæge er i stand til at give dig denne hjælp.
Du og din tandlæge bør have de samme grundlæggende indstillinger til at løse problemet.

Pia Feldinger Vittov giver yderligere en række tip til, hvordan du kan overvinde din tandlægeskræk herunder.

Pia Feldinger Vittovs 10 tip til at overvinde din tandlægeskræk


1. Se din angst i øjnene, og erkend den. Så er det nemmere at overvinde den. Mange har det ligesom dig.

2. Vælg en tandlæge, som du har tillid til, og som interesserer sig for behandling af mennesker med angst for tandbehandling. Fortæl, hvorfor du er bange, og hvad du er bange for. Hvis tandlægen ikke forstår dine problemer, så skift tandlæge.

3. Mød altid veludhvilet og afstresset op til behandling. Vælg helst tider om formiddagen, så du ikke skal være nervøs hele dagen. Kom gerne 5-10 minutter før behandlingstidspunktet.

4. Tal med din tandlæge, og fortæl, hvordan du har det, så I kan finde en løsning.

5. Få en ny tid efter hver behandling. Så ligger den fast i kalenderen.

6. Lav en aftale om, hvad behandlingsforløbet skal omfatte, hvor meget det haster, og hvor meget det skal koste. Det er et par bekymringer mindre.

7. Slap af med yoga, musik og afspændingsøvelser op til behandling. Så er du mere afslappet.

8. Tal med din læge om din tandlægeskræk - det kan være en ide, at han eller hun udskriver noget afslappende til dig, som tager toppen af din angst.

9. Spørg så ofte som muligt, så du ved, hvad det er, tandlægen laver under behandlingen.

10. Bed tandlægen om pauser så ofte, som du har behov for det.

Artiklen er sponseret af Tandklinikken Farum Midtpunkt for at gøre opmærksom på og afhjælpe folks tandlægeskræk.


Tandklinikken Farum Midtpunkt
V/Tandlæge Pia Feldinger Vittov
Nygårdterrasserne 233 A
3520 Farum
Tlf: +45 44954200

https://www.tandklinikkenfarummidtpunkt.dk/
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?