6. maj 2021
admiralhotel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hotel i hjertet af København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hotel i hjertet af København

Oplev storbyen, København, helt tæt på. Nyd din næste ferie i København på hotel. Hoteller der har en helt perfekt beliggenhed til en storbyferie, god komfort, udsøgt service og rimelige priser. Her kan du nyde den centrale placering og den lette adgang til hotellerne, uanset om du er med tog, bus, fly eller bil.

Kulturen, underholdningen, shoppingen og nattelivet er netop det, der tiltrækker storbyrejsende hvert år. Alt sammen exceptionelle årsager til at du skal tilbringe din næste ferie på hotel i København. Når du vælger at booke et hotelophold, kan du være helt sikker på, at du er frisk og udhvilet til at gå på opdagelse rundt i byens mange seværdigheder, aktiviteter m.fl.
København er delt op i fem større bydele: Indre by/centrum, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg og Vesterbro. I disse fem bydele bliver du budt på forskellige attraktioner og seværdigheder. Alt sammen noget der gør din ferie på hotel i København helt uforglemmelig.

Oplev Strøget i centrum der byder på mange eksklusive butikker, hvor du har rig mulighed for at shoppe løs. Gå på opdagelse i de mindre sidegader, hvor der ligger en lang række spændende, små forretninger. Forglem ej det fantastiske Tivoli, som lokker med lys, liv og gode stunder, uanset om I tager afsted bare to eller som børnefamilie. Fra Tivoli skal du ikke gå langt for at nå frem til endnu flere spændende kulturtilbud. Byen byder på blandt andet på Glyptoteket, Dansk Design Center og Nationalmuseet.

I København har du rig mulighed for at benytte metro, S-togs net eller en af de mange busser, som kører i byen. Mange københavnere vælger at cykle omkring, og som turist er der også utallige muligheder for at leje cykler.

Gastronomi i København

Én ting er sikkert – i København finder du noget for enhver smag. Du kan finde alt fra afslappede burgerbarer og smukke sushisteder til Michelin restauranter og specialiserede nichecafeér. Der er altid gang i det Københavnske caféliv, hvor både studerende, familier og par nyder selskab og uovertruffent mad. Udover de mange lækre restauranter og caféer, må du ikke gå glip af den københavnske streetfood kultur, som i de seneste år er blevet ekstrem populær.

Gå ikke glip af disse attraktioner

De to mest kendte attraktioner i københavn er den over 100 år gamle forlystelsespark Tivoli og statuen af Den Lille Havfrue. København byder naturligvis på meget mere. Vi har nedenfor samlet en række af de mest besøgte steder i og omkring storbyen, København.

  • Zoologisk Have. I ZOO kan du møde mere end 4000 fascinerende dyr og krydse kontinenter. Kom helt tæt på de ikoniske pandaer og isbjørne. Oplev hvordan dyrene boltre sig og nyd et måltid mad på restauranten Panpan, der byder på franske retter med asiatisk twist. Du kan også lægge vejen forbi restauranten, FOLK, der serverer traditionelle danske retter.

  • Amalienborg Slot. Et kulturtilbud til alle der har interesse i vores royale historie og de kongeliges liv. På museet kan du snuse til kongehusets historie, og ved slotspladsen kan du hver dag opleve Livgardens vagtskifte kl. 12.00.

  • Bakken. Her kan du tage hele familien med til den kendte forlystelsespark, som ligger midt i Dyrehaven. Her bliver du budt på 32 forlystelser, masser af spil og aktiviteter, restauranter, isboder og god underholdning.

  • Nationalmuseet. På Nationalmuseet i København kan du følge hele Danmarks historie fra istidens rensdyrjægere, over vikingetiden, kristendommens indførelse og enevælden til nutidens samfund.

  • Botanisk Have. Her blandt andet et arboret med over 100 år gamle træer, stenhøje, gamle rosensorter, stauder og danske planter. Haven har en udendørs café, som har åbent om sommeren. Her serveres forfriskninger i sommerhalvåret fra en charmerende Citroën-van fra 70'erne.

  • Den Blå Planet, Danmarks akvarium. Oplev en verdensomsejling under overfladen og kom helt tæt på majestætiske hammerhajer og elegante rokker i Nordeuropas største og mest moderne akvarium. Den Blå Planet, Danmarks Akvarium har vand på alle sider og giver dig en fornemmelse af at være under havets overflade.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?