20. april 2021
monica-di-loxley-PFwhvvcZb8E-unsplash
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Har du mistanke om alkoholmisbrug, hos en du har nær?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Har du mistanke om alkoholmisbrug, hos en du har nær?

Det er hårdt at have et alkoholmisbrug, både for den ramte men også for de pårørende. De pårørende spiller en stor rolle, ikke kun når det kommer til at motivation af misbrugeren men i høj grad også, når det kommer til afklaring af misbrugets omfang, og dermed hvorvidt der er behov for behandling. Bekymringerne starter oftest hos de pårørende, der måske bemærker, at der er opstået et problematisk forhold til alkohol hos for eksempel et familiemedlem eller en ven. Der er heldigvis hjælp at hente, hvis du har mistanke om, at en du har nær, har et alkoholmisbrug.

Det kan også være svært at indse, at en man holder af har et misbrug, og man vil helst være helt sikker på, at der er hold i sagen før man konfronterer vedkommende. Det er altid en god idé at kontakte en ekspert på området, hvis man er i tvivl, men her får du nogle tegn, der kan indikere hvorvidt vedkommende har et problem. Alle mennesker er forskellige og kan afvige fra nogle af tegnene, og vedkommende behøves ikke at have alle symptomer for at være afhængig af alkohol.

Tegn på at alkoholmisbrug

Her er en række typiske symptomer, som kan være tegn på alkoholmisbrug hos dig selv eller en pårørende. Alkoholmisbrug er ikke en officiel diagnose, men dette er tegn, som typisk er gået igen, hos folk der har været i behandling for alkoholmisbrug.
Jo flere tegn man kan genkende jo større er sandsynligheden for, at man har brug for alkoholbehandling.

  1. Vedkommende drikker mere alkohol end planlagt. Det er ofte tegne på alkoholisme, når man drikker mere end man har planlagt i sociale sammenhænge eller alene og bliver mere beruset, end hvad der er passende for situationen.
  2. Hvis alkohol fører til skænderier i familien, kan det også være et tegn på et alkoholmisbrug. Drikkeriet ødelægger familiens harmoni og ofte er en alkoholiker ikke lydhør overfor, hvordan familien oplever drikkeriet.
  3. Drikker alkohol i det skjulte. Dette kan være i form af at gemme flasker, og drikke når familien ikke ser det.
  4. Hvis man gang på gang bryder sit løfte om at nedsætte sit alkoholforbrug. Det er et markant tegn, hvis man efter kort tid bryder sit løfte om at mindske sit alkoholindtag.
  5. Bliver irriteret eller aggressiv når pårørende påpeger vedkommendes alkoholforbrug
  6. Udvikler fast drikkevaner og indtager alkohol på bestemt tidspunkter.
  7. Ens alkoholtolerance øges og man skal drikke mere alkohol for at få samme effekt som tidligere.
  8. Man har svært ved at stoppe med at drikke, når man først er startet og bliver mere beruset end planlagt.
  9. Drikker sine første genstande hurtigt, dette kan være tegn på, at man kun drikker for virkningens skyld.
  10. At drikke alene er et markant tegn på alkoholisme, da det kan være tegn på, at man udelukkende drikker for alkoholens virkning og ikke grundet sociale sammenhænge
  11. Bruger alkohol til at dulme svære følelser mod for eksempel stress, søvnløsshed eller nervøsitet.

Genkender du nogle af disse symptomer hos en du kender, så søg rådgivning hos professionelle, så du får de rigtige redskaber til at håndtere situationen.

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?