19. november 2019
A1049
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gode råd til nem aftensmad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gode råd til nem aftensmad

Aftensmad kan ofte gå hen og blive en daglig stressfaktor hos travle familier og singler. Mange ender ofte med at lave de samme fem retter eller tyer til kedelige rugbrødsmadder. Er du en af dem, kan du med fordel læse med her for inspiration til lettere aftensmad. Her kan du læse om, hvordan du kan skabe struktur over aftensmaden i din hverdag med lidt planlægning i weekenden. Du kan også læse om, hvordan du helt kan springe indkøbsturen over og stadig servere velsmagende og nem aftensmad til børn i hverdagen.

Skab struktur med madplaner

En madplan kan gøre en travl hverdag langt mere overskuelig. Med den slipper du for hver dag at tage stilling til, hvilken ret du skal kokkerere den pågældende aften. Madplanen kan du lave i ro og mag i weekenden, når du har færre gøremål og mere tid og overskud. En fordel ved madplaner er, at du kan handle ind til aftensmad til hele ugen på en gang, for eksempel om søndagen.

Du kan tegne madplanen på en tavle med kridt eller et whiteboard med tusch. Alternativt kan du printe en færdiglavet skabelon ud fra nettet eller selv tegne en madplan på papir og hænge den op på dit køleskab eller opslagstavle.

For inspiration til madplanen kan du finde masser af opskrifter på nem aftensmad online. På aftensmadnem.dk kan du for eksempel finde appetitvækkende bud på nemme opskrifter til aftensmåltidet, der er tilpasset forskellige behov såsom budget og serveringslejlighed. Du kan med fordel finde opskrifter, der indeholder nogle af de samme ingredienser, så du undgår madspild og sparer penge.

Bestil måltidskasser lige til døren

Med en måltidskasse undgår du at bruge tid og kræfter på at finde på en ret til aftensmad. Du slipper endda helt for at handle ind til retten. En måltidskasse kan bestilles online via forskellige leverandørers hjemmesider eller mobil-apps. Kassen leveres direkte til din dør. Den indeholder simple opskrifter og dertilhørende ingredienser. Opskrifterne er nemme at følge, og du bliver guidet gennem madlavningen trin for trin. Råvarerne er varierede, sunde og friske.
Hos mange leverandører kan du bestille måltidskasser med ekstra hurtige retter. Det kan være en fordel, hvis du har en presset dag eller kommer sent hjem fra arbejde eller studie. Du kan også finde måltidskasser med blandt andet børnevenlig mad, slankende mad, vegetariske retter eller low-carp-mad, alt efter hvad du er til. Der er gode chancer for at finde en kasse, der matcher dine behov og smagsløg.
Foretrækker du i stedet selv at finde på aftensmadsretter, kan du stadig slippe for at skulle forbi et indkøbscenter. Via forskellige indkøbscentres webshops kan du shoppe dine madvarer online og få dem fragtet til døren inden for få dage. Ofte vil der være et minimumsbeløb, som du skal handle ind for. Madplaner er derfor oplagte at lave, hvis du shopper dine ingredienser online.