16. juni 2019
a1049
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremgangstider og øget vækst i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremgangstider og øget vækst i Danmark

De seneste år er danskernes indkomster steget. Dette har medført et øget forbrug, som har betydet øget produktion og vækst i landet. Både de danske forbrugere og virksomhederne jubler over opgangstider, men bør regeringen lægge en dæmper på festen eller blot lade den fortsætte?

Det bruger danskerne deres penge på

Med stigende indkomster kommer øget forbrug. Det danskerne primært bruger deres merindtægt på er fornøjelser. I denne sammenhæng bliver der brugt flere penge på ting som beklædning, restaurantbesøg, fritid, biler og fødevarer. Danskerne bruger i dag også mange penge på deres børn, og det er i alt lige fra tøj til legetøj, udstyr m.m. Denne stigende efterspørgsel efter babyudstyr gør, at konkurrencen stiger, da udbuddet vokser for at matche efterspørgslen. Som et eksempel kan nævnes, at der i dag er mange, der benytter sig af en fastvikle til deres børn. Derfor er der kommet mange forskellige producenter af fastvikler på markedet.

Det kan virke besynderligt, at der bliver brugt flere penge på fødevarer, når indkomsten stiger, da man som bekendt, skal have noget at spise, uanset om der er opgangstider i økonomien eller ej. Dette skyldes at den forbedrede økonomi hos danskerne, lader dem fokusere på bedre fødevarer og økologi, som koster mere. Når indkomsten stiger, er der også mange, der gerne vil slippe for at bruge for meget tid på madlavning samt planlægning af dette. Disse benytter sig fx af måltidkasser, hvilket er et marked, hvor der også er kommet mere konkurrence de seneste år.

Hvad er problemet?

Lige nu er alle glade for den øgede vækst, der kommer både forbrugere, lønmodtagere og virksomheder til gode. Hvad er så problemet? Der er et tegn på at de fleste danskere allerede godt ved, hvad problemet kan blive. Der er noget der tyder på, at folk ikke helt har glemt den finansielle krise endnu, og opruster til dårlige tider. Dette kan forklares, og ses, ved at danskerne før finanskrisen brugte 108 kr. for hver 100 kr. de tjente. De brugte altså mere end de tjente. I dag bruger danskerne i gennemsnit 95 kr. for hver 100 kr. de tjener. De sparer altså op. Det ses herved, at forbruget ikke er steget helt så meget som indkomsterne. Dette er der kalkuleret for i produktionen af varer og tjenesteydelser. Problemet opstår, hvis væksten stiger mere end forventet. Dette sker hvis danskerne fx pludselig begynder at forbruge mere af deres indtægt, og sparer mindre op. Dette kan udmunde i en overophedning, hvis virksomhederne ikke kan følge med i produktionen. Dette vil blive aktuelt, hvis virksomhederne fx ikke er i stand til at skaffe nok med kvalificeret arbejdskraft.

Som det ser ud nu, forventes det tilmed at den Europæiske Centralbank, fortsat vil føre en lempelig pengepolitik. Dette stiller krav til den danske regering om at føre en stram finanspolitik ved at hæve skatter og afgifter. Dette vil kunne bidrage til at holde både forbruget og inflationen nede i et passende niveau. Samtidig er det nødvendigt, at de store virksomheder ligger et stort fokus på rekruttering af kompetente medarbejdere.