15. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem sommerseværdigheder i Nordsjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem sommerseværdigheder i Nordsjælland

Sommer betyder lange og lyse dage – med lidt held også godt vejr. Hvis du har besluttet at tilbringe sommeren på dansk grund, er her lidt inspiration til udflugter i det nordsjællandske.
Idyliske Nordsjælland gemmer på masser af seværdigheder. Her får du et bud på nogle af de mest spændende.

Esrum Kloster

Tag et smut forbi Esrum Kloster. Det smukke kloster ligger i naturskønne omgivelser i Esrum nær Græsted. Siden det blev bygget i 1151, har det været en attraktion. Det var Cistercienserordenen, der grundlagde klostret, som deres danske åndelige centrum.

I dag er det ikke længere et kloster, men bliver benyttet til en lang række forskellige begivenheder. Du kan både opleve udstillinger, markeder og festivaller og mærke historiens vingesus, mens du bevæger dig gennem den smukke klosterhave. Urterne, som munkene passede og plejede, gror stadig i haven.

Det er bestemt en god kandidat til en anderledes og kulturel familieudflugt i det nordsjællandske.

Danmarks Tekniske Museum

Er du glad for teknik, gadgets og videnskab, er Danmarks Tekniske Museum i den grad et besøg værd. På museet finder du alskens dimser og dingenoter – både teknologi du kender og bruger i hverdagen, men også en masse opfindelser, du ikke anede eksisterede.
Museet egner sig virkelig godt til familier, da der er et utal af spændende seværdigheder, man kan gå på opdagelse i. De vidende og inddragende ansatte på museet er altid dygtige til at dele ud af deres omfattende indsigt og viden. En rundtur dækker både epokegørende opfindelser og de mere kuriøse og finurlige garageprojekter.

Mountain Bike i Nationalparken

Savner du at lave noget aktivt, er en moutainbike-tur en fornøjelse uden lige. Bliv bjertaget af den smukke nordsjællandske natur, mens du klatrer over terrænet på to hjul.

Der findes forskellige arrangører af mountainbike-turer, og typisk er der en guide med, som både fortæller dig om naturen, og hvornår det er tid til at skifte gear.
Tempoet er ikke højt, men det kan godt være en smule hårdt alligevel. Du kan både medbringe din egen cykel, men du kan også leje en på stedet. Typisk varer en tur 2-3 timer.

Kunstnerbesøg

I løbet af sommeren åbner mange nordsjællandske kunstnere og håndværkere deres hjem for offentligheden. Tag forbi et atelier og se en maler i arbejde. Besøg en skulptør eller en lædermager. Der er mange muligheder for at se, hvordan kreativt arbejde bliver til.

Besøg Den Magiske Have

Den Magiske Have er uden tvivl meget anderledes fra alle andre haver, du har besøgt. Haven er opbygget i mange plateauer. Der er massere forskellige slags planter, og der er uendelige kroge og hjørner at forsvinde i. Et oplagt sted til en familiegemmeleg eller bare et sted til at tage naturen ind.

I løbet af sommeren er der mange musikarrangementer, og hvis du er der, når mørket falder på, vil du for alvor se, hvorfor haven hedder Den Magiske Have. Et hav af lys stråler fra trækroner og blomster under nattehimlen.

Du kan finde Den Magiske Have i Fredensborg. Den er åben for offentligheden i juli måned. Husk, du skal booke en rundvisning.

Mange flere muligheder

Nordsjælland rummer så mange forskellige attraktioner og seværdigheder. Kun en lille del af dem har fundet vej til listen her. Hvis du skal planlægge ferie eller bare søger ideer, er der meget inspiration at hente.
Læs om flere attraktioner i Nordsjælland i Travel Guides Danmarks rejseguide "Nordsjælland seværdigheder".