21. august 2018
1
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et år i bevægelse: Send dit barn i sportsefterskole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et år i bevægelse: Send dit barn i sportsefterskole

Er det snart tid til, at dit barn skal afslutte folkeskolen? Har du snakket med dit barn om, hvad der skal ske, efter den sidste afgangseksamen er bestået? Der findes efterhånden mange muligheder til, hvad man kan lave efter 9. klasse. Hvor man måske før i tiden som forælder bare gik ud fra, at den unge skulle tage en ungdoms- eller erhvervsuddannelse, så er der langt flere muligheder at vælge i mellem i dag.

Efterskoler er et særligt populært valg blandt mange unge mennesker, og det er der gode grunde til. Mange unge vælger at tage et år eller to på en efterskole, dels fordi friheden og det at stå på egne ben virker fristende og tillokkende, men også fordi den unge kan få lov at bruge et helt skoleår på at lave noget, som han eller hun kan lide.

Det er dog ikke altid nemt at vælge, hvilken efterskole man skal tilbringe de næste mange måneder ved. Der findes efterhånden mange forskellige slags efterskoler, og mange af dem specialiserer sig inden for vidt forskellige områder. Dit kan barn for eksempel vælge at tage et år på en sportsefterskole, hvor bevægelse og idræt er fokuspunktet.

Vælg mellem flere forskellige linjer

Ligesom man i gamle dage skulle vælge, om man ville tage den sproglige eller matematiske linje, hvis man ville gå i gymnasiet, skal man på en sportsefterskole også vælge, hvilken idrætslinje man vil gå på. Her er det vigtigt, at den unge gør sig grundige overvejelser omkring, hvilken sportsgren han eller hun har lyst til at fordybe sig i over et helt år. Oftest har den unge dog en rigtig god idé om, hvad han eller hun helst vil lave – ellers havde de jo ikke ønsket at gå på en idrætsefterskole, vel?

I Nordjylland ligger efterskolen Lægården, som netop specialiserer sig i sport og sundhed. Lægården tilbyder hele seks linjer, som dækker over en række sportsgrene. Idrætsefterskolen har selvfølgelig en linje, hvor fodbold er omdrejningspunktet samt linjer, hvor der skal spilles masser af håndbold og dyrkes masser af roning. Udover de mere gængse sportsgrene tilbyder Lægården også alternative linjer, der handler om henholdsvis fitness, adventure race og talentudvikling.

Det er fristende at sige, at der hos Lægården er noget for enhver smag, men det er der ikke. Da der findes så mange forskellige idrætsgrene og motionsformer, må efterskolen nødvendigvis lave et kompromis, der hedder, at enkelte linjer bliver dedikeret til ”gængse” sportsgrene, mens andre linjer dedikeres til mere ”særlige” motionsformer.

Det handler ikke kun om sport og motion

En sportsefterskole er stadig en efterskole, uanset hvor meget fodbold de unge spiller, eller hvor mange kilometer de løbsmæssigt tilbagelægger hver uge. Selv om formålet er, at den unge får lov at fordybe sig i sin favoritsportsgren, så er formålet med en efterskole også, at den unge skal udvikle sig bogligt.

Ikke alle er klar til det videre skoleforløb, man som ung i dagens Danmark uundgåeligt kommer til at være en del af. Det er normalt, at vi bruger en stor del af vores unge år på at gå i skole. Efterhånden som vi flyver igennem uddannelsessystemet, afløser den ene institution den anden, og de kompetencer vi tilegner os nu, er forberedelse til vores næste stop i undervisningsræset.

Når man som ung lige har afsluttet 9. klasse, kan det virke uoverskueligt at hoppe hovedkuls ud i videre uddannelse. Måske føler man ikke, at man har den faglige ballast til at kunne fortsætte på næste trin. Måske føler man sig bare ikke klar som menneske.

På en efterskole vokser man som menneske på flere måder, og det er uanset hvad efterskolen specialiserer sig i. Man lærer for eksempel at tage ansvar for sit eget ophold både i forhold til det faglige og det sociale.

Der er ingen kære mor – men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting

Når man går på efterskole, bor man også på efterskolen i skolehverdagene. Her er altså ingen kære mor eller far, og for både forældre og børn kan tanken om at være væk fra hinanden i længere tid ad gangen være angstprovokerende. Ens gamle venner tager højst sandsynligt heller ikke med, så derfor kan det også virke skræmmende at skulle begynde på et ophold, hvor man slet ikke kender nogen.

Men et efterskoleophold uden forældre kan være guld værd i forhold til den unges selvtillid, da denne kan få en succesoplevelse af at kunne stå på egne ben.

Selv om personalet på efterskolen, det vil sige lærerne, trænerne, vejlederne m.m., vil stille op som rammer for et godt ophold, så afhænger forløbets succes af den unges egen indsats. Den unge skal derfor selv sørge for at gå i seng til tiden, stå op til tiden, lave lektier, gøre sit sporsudstyr klar til dagens træning, deltage i det sociale fællesskab og så videre.