17. juli 2019
Fotograf Aasmul
gallery icon

Se billedserie

Foto: Fotograf Aasmul
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Erhvervslivet skal spille en mere aktiv rolle i klimakampen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Erhvervslivet skal spille en mere aktiv rolle i klimakampen

Af Merete Scheelsbeck, medlem af Folketinget, Det Konservative Folkeparti

Klimakrisen er en af de største udfordringer, vi står over for lige nu. Den er vigtig og afgørende for os alle, og det er nødvendigt at træde aktivt ind i kampen.

I valgkampen har alle partier budt ind med både små og store løsninger på klimakrisen, men i Det Konservative Folkeparti vil vi gerne sætte nogle helt konkrete mål. På den måde forpligtiger vi os selv til at gøre noget ved det.

Erhvervslivet skal med
Vi mener at det er afgørende, at erhvervslivet kommer til at spille en mere aktiv rolle i klimakampen. Det skal ske ved, at regeringen først muligt efter sommeren skal indkalde til grønne trepartsforhandlinger, hvor de sammen med erhvervslivet og et styrket klimaråd sammen skal finde nogle løsninger på denne enorme udfordring.

Et eksempel på, hvordan både små og store dele af erhvervslivet kan gøre noget i klimakampen, kan hentes hos busoperatøren Nobina i Albertslund. De vandt sidste år kommunens grønne initiativpris, fordi de netop er innovative og gerne vil gøre en indsats for at gøre transporten grønnere. Dette grønne engagement skal vi have mere af i erhvervslivet.

Det er nemlig ikke kun kloden, der har gavn af en ambitiøs klima- og energipolitik. Danske virksomheder er eksperter i grøn teknologi. Den globale grønne omstilling er en kæmpe mulighed for, at vi kan eksportere vores viden til hele verden. Klimakrisen er altså også en mulighed for at stå forrest i kapløbet om at skabe fremtidens løsninger.

Vi skal investere mere i forskning
Klimaindsatsen hænger desuden sammen med, at vi skal investere massivt i forskning. Det gør vi allerede i Danmark, hvor vi bruger 1 procent af BNP på forskning.

Vi lever i høj grad af viden og ekspertise, og i Danmark har vi forskning i verdensklasse. Det skal vi fortsat have, og vi skal have mere af det, for det er med forskning i verdensklasse, at vi finder løsninger på bl.a. vores klimaudfordringer.

Jeg mener, at vi skal gå endnu længere, og at vi skal prioritere forskningen endnu højere og kæmper sammen med Det Konservative Folkeparti for, at de statslige bevillinger til forskning skal udgøre 1,25 procent af BNP i 2034, og at Danmark skal være en forskningsnation i den absolutte verdenselite.

Vi skal altså samarbejde og forske for at nå nogle ambitiøse klimamål for Danmark og for verden. Det er vigtigt for mig og for Det Konservative Folkeparti.

Skolen skal tilpasses eleven – ikke omvendt Det er vigtigt at vi har nogle gode skoletilbud til vores børn. De fortjener nemlig den bedste start på livet, og de fortjener at vi tager hensyn til deres individueller behov og kompetencer. De skal ikke kassetænkes.
Skolereformen i 2013 var desværre primært bygget på kassetænkning, og det har reduceret den lokale mulighed for at tilpasse skolen eleverne.

Skoledagen er alt for lang!
I en omfattende lokal evaluering af folkeskolereformen i Høje-Taastrup Kommune peger hovedparten af skolelederne og samtlige lærere og pædagoger på tværs af indskoling, mellemtrin og udskoling på, at skoledagen er blevet for lang, hvilket går ud over elevernes motivation og engagement. Lærere og pædagoger konstaterer samstemmende, at de oplever trætte og brugte elever, som har svært ved at koncentrere sig, og at kvaliteten i undervisningen falder signifikant i de sene lektioner.

Vi konservative kæmpede tilbage i foråret 2013, da folkeskolereformen blev forhandlet, imod de alt for lange skoledage. Den daværende socialdemokratiske undervisningsminister, Christine Antorini, ville imidlertid ikke give os indrømmelser. Det rigide princip ”one size fits all” (= samme lange skoledag uanset forskelligartede behov alt efter elevernes socioøkonomiske baggrund) blev et bærende element i reformen.

Det lysner for eleverne
Der skulle et regeringsskifte til (i 2015), før en ny borgerlig regering gav skolerne mulighed for at reducere de 30, 33 og 35 ugentlige klokketimer med op til et par lektioner, såfremt der indførtes 2-voksenordning i et tilsvarende antal lektioner – det var et skridt i den rigtige retning. Fra skoleåret 2019/2020 lysner det imidlertid ganske markant for eleverne.

Den netop indgåede aftale om en revision af folkeskoleloven vil nemlig give byråd og kommunalbestyrelser mulighed for at godkende skolernes evt. ønske om en kortere skoledag. Indskolingen ugentlige klokketimer kan nedbringes til 27,8 (mod 33 i dag), mellemtrinnets ugentlige klokketimer kan nedbringes til 31 (mod 33 i dag) og udskolingens ugentlige klokketimer kan nedbringes til 33 (mod 35 i dag).

Derudover er det bl.a. aftalt at gennemføre et kvalitetsløft af den understøttende undervisning, at styrke læseindsatsen, at styrke 2-voksenordningerne og at justere kompetencedækningsmålsætningen (= færre vikartimer). For at sikre skolernes økonomiske muligheder er det også aftalt, at skolernes budgetter IKKE må reduceres, selvom om skoledagen reduceres.

Jeg er som konservativ glad for, at vores fem år gamle kamp for en kortere skoledag nu endelig har vundet gehør i forligskredsen. Vi er dog ikke helt i mål endnu, fordi den enkelte folkeskole efter min mening skal have langt friere rammer til at tilrettelægge skoledagens længde og indhold, så den passer til de børn, der går på skolen.

En rød regering vil angribe privatskolerne
Mit ønske om frie rammer til vores skoler omfatter naturligvis også privatskolerne. I dag yder staten et tilskud på 76 pct. af privatskolernes driftsudgifter, hvilket bl.a. betyder, at forældre med helt almindelige indkomster har mulighed for at tilvælge en privatskole. Socialdemokraterne har varslet, at de – hvis de vinder regeringsmagten – vil reducere ganske markant i det offentlige tilskud til privatskolerne.

Denne reduktion vil sandsynligvis lukke de mindre fri- og privatskoler, og det er en trist konsekvens af socialdemokraternes såkaldte lighedspolitik.
I min optik er privatskolerne netop med til at sikre mangfoldighed i valget af skoletilbud, og det skærper da også folkeskolernes vilje til fornyelse og højt fagligt niveau, at de er i sund konkurrence med privatskolerne.

Ziegler: Tre gode grunde til at stemme på Merete
Af Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup

Jeg har et meget klart budskab til borgerne i Høje-Taastrup Kommune, og det lyder: Gør som jeg - stem personligt på Merete Scheelsbeck til folketingsvalget.

Der er tre gode grunde til, at jeg anbefaler en stemme på Merete:

For det første har vi brug for i Høje-Taastrup Kommune at have en repræsentant på Christiansborg. Vi har igennem årene haft mange eksempler på, at tingene bliver væsentligt vanskeligere, når der træffes beslutninger uden nogen former for forståelse for, hvordan det påvirker Høje-Taastrup Kommune og resten af Vestegnen. Derfor har vi brug for Merete som vores livline til Christiansborg, så vi kan få sager rejst derinde, hvor beslutningerne bliver truffet.
Lige nu er Merete det eneste borgerlige medlem af Folketinget, der rent faktisk bor på Vestegnen. Hun kender til vores styrker og til vores udfordringer, og jeg ved, at hun fortsat vil kæmpe for vores interesser på Christiansborg.

For det andet så er Merete ikke typen, der glemmer, hvor hun kommer fra. Merete kender til det ’at drive en kommune,’ fordi hun har være med i så mange år. Merete har en forståelse for, hvad det er der skal til for at drive en kommune, og hun glemmer ikke, at kommuner er forskellige og har forskellige behov. Merete mener derfor ligesom jeg, at beslutningerne nu en gang træffes bedst tæt på borgerne.

For det tredje så kender jeg personligt Merete rigtig godt. Jeg har siddet i byrådet med hende i over 13 år, og jeg ved, hvilke kvaliteter hun har. Han har en rigtig god fornemmelse for politik. Hun er engageret. Hun er god til at debattere. Hun går op i politik – og hun går op i at gøre en positiv forskel for sine omgivelser. Merete er ikke den typiske levebrødspolitiker, og jeg tror virkelig, at Merete er i politik, fordi hun ikke kan lade være. Hun vil så gerne gøre en forskel for det område, som betyder så meget for hende, og for de mennesker, som bor i det.

Husk nu at stemme
Den 5. juni har vi folketingsvalg i Danmark. Vi skal fejre vores velfungerende demokrati på selveste grundlovsdag. Vi har lige slået rekord i valgdeltagelse ved Europa-Parlamentsvalget her i Høje-Taastrup Kommune, og jeg håber, at vi kommer til at slå rekord igen, når vi skal stemme til folketingsvalget.

Jeg stemmer personligt på Merete Scheelsbeck, fordi jeg synes, at Høje-Taastrup Kommune fortjener en stærk stemme på Christiansborg, og det ved jeg, at vi får med Merete.
Men det vigtigste er, at du kommer ned og stemmer – uanset hvilket parti du stemmer på. Lad os sammen sætte ny rekord. Godt valg.