31. juli 2021
tobias-weinhold-hXPomXrpUP0-unsplash
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 4 bæredygtige alternativer til din hverdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

4 bæredygtige alternativer til din hverdag

På trods af, at det er begyndt at blive mere og mere populært at leve bæredygtigt, så kan det være svært at navigere i de mange valg. Det kan ofte virke langt mere uoverskueligt end det behøver at handle bæredygtigt i din hverdag. Vi ønsker altid at træffe det rigtige valg for os selv, planeten og vores børn, men som ene mand - eller kvinde - kan det være svært at vurdere, hvordan man kan gøre en forskel, der rent faktisk betyder noget.

Heldigvis er der en masse mindre tiltag, som du kan indføre i hjemmet med fokus på at gøre noget godt for miljøet.

Soveværelset

I soveværelset findes der flere forskellige tiltag, som vil gøre dit hjem mere bæredygtigt. Når du skal købe betræk til dine dyner, så vælg bæredygtigt sengetøj, der er lavet af gode, stærke råvarer, og som forurener mindre. Så kan du falde i søvn med god samvittighed.

Soveværelset er derudover et rum for hygge og intime situationer, så det kunne måske være en ide at skifte en stærk loftlampe ud med en mere energivenlig løsning som f.eks. lavenergipærer, lyskæder og naturligt lys.

Vaskerummet

Vaskemaskinen er for mange af os den største synder i hjemmet. Der er intet, der slår duften af helt rent og nyvasket tøj, men vi går ofte på kompromis med miljøet, når vi vælger vaskemiddel.

Overvej, om du virkelig behøver parfume og andre kemikalier, når du vasker tøj. Der findes et hav af alternativer som f.eks. sæbebær og naturmidler. Brug derudover dit udendørsareal som en naturlig tørretumbler, så sparer du også lidt på el-regningen.

Bruseren

På samme måde som vi vasker vores tøj, så vasker vi også vores krop med mange kemikalier og parfumer hver eneste dag. Tag dine yndlingsprodukter under luppen og du vil højst sandsynlig blive overrasket over, hvad du smører på din krop hver dag.

Der er forsket meget i industrien gennem de sidste par år, så du kan med snilde finde produkter, der forurener mere og stadig gør jobbet perfekt.

Stuen

Sengetøj er ikke det eneste, der fås bæredygtigt, det gør puder og sofaer også. Der findes mange stoffer, som produceres på mere miljøvenlig vis en før. Undersøg derudover hvilke farvestoffer, der er brugt i materialerne - der gemmer sig tit nogle syndere.

Hvis familien er klar på at gøre lidt ekstra for miljøet, så prøv at slukke for fjernsynet et par aftener om ugen og tag bræt- eller kortspillet frem i stedet. På den måde skåner I miljøet, mens I kommer endnu tættere på hinanden som familie.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?