5. december 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 3 gode brunchsteder i København

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

3 gode brunchsteder i København

Brunch er et helt igennem genialt koncept. Du får det bedste fra både morgenmaden og frokosten kombineret med lækre drikkevarer og godt selskab. Hvad mere kan man overhovedet bede om? Her får du en liste med tre virkelige gode steder at spise brunch i København.

Møller – Kaffe & Køkken

Søger du en virkelig god brunch på Nørrebro, er Møller – Kaffe og Køkken et særdeles godt valg. Her sammensætter du selv din brunch ved at vælge diverse småretter fra deres menukort. Det vil sige, at uanset hvilke krav og ønsker du har til din brunch, så kan du få en kombination hos Møller – Kaffe og Køkken, som er helt perfekt for dig. Om du er mest til det salte eller det søde, og om du foretrækker kød eller vegetarretter, er dette et brunchsted for dig.

Noget af det særlige ved Møller – Kaffe og Køkken er, at de hver eneste måned skifter deres menukort ud. Det gør de, fordi de altid vil kunne tilbyde dig mad fremstillet af de råvarer, der er i sæson. Det giver et smagfuldt resultat, og desuden giver det spisestedet mulighed for at handle deres råvarer hos lokale leverandører. Faktisk er mange af råvarerne hos Møller – Kaffe og Køkken ikke blot lokale, men også økologiske. Vil du have mad med masser af god samvittighed, er dette derfor et oplagt sted at søge hen.

Les Trois Cochons

Som du måske kan fornemme på navnet, er der her tale om en fransk restaurant. Derfor er det også meget passende, at den er beliggende på Værnedamsvej, som er en gade i København, der emmer af fransk idyl og charme. Les Trois Cochons er en del af COFOCO, som har en lang række forskellige spisesteder i København.

På Les Trois Cochons gælder det – ligesom på Møller – Kaffe og Køkken – at du selv kan kombinere forskellige retter for at få den brunch, der passer dig allerbedst. Til din brunch kan du få delikat kaffe samt andre lækre drikkevarer. For eksempel kan du toppe din brunch med cocktailklassikeren Bloody Mary. Ud over at du kan spise brunch på den franske restaurant, kan du naturligvis også nyde en udsøgt middag i deres hyggelige og fine omgivelser.

Ipsen og Co.

På et gadehjørne på Frederiksberg finder du den lille café ved navn Ipsen og Co. Er du heldig at besøge den på en solskinsdag, kan du nyde din kaffe eller brunch ved et af bordene på fortovet, og dét er virkelig værd at overveje. Som bekendt ligger der en masse smukke bygninger på Frederiksberg, og disse kan du nyde synet af, hvis du sidder udendørs på Ipsen og Co.

På caféen kan du naturligvis få virkelig god kaffe. Dertil kommer, at de serverer en lækker brunchtallerken, som tilmed kan fås til en beskeden pris. Brunchen kan få enhvers tænder til at løbe i vand, og samtidig tager den sig utroligt godt ud. Forsøger du at slå igennem som influencer, eller er du blot glad for fine madbilleder, er det således et sted, der er værd at besøge.