21. september 2020
Stemningen på Juelsminde Havn emmer af hygge. Foto: Jack Petersson Johansen
Stemningen på Juelsminde Havn emmer af hygge. Foto: Jack Petersson Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ferie i Danmark? Her er det hemmelige paradis for hele familien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ferie i Danmark? Her er det hemmelige paradis for hele familien

Du behøver ikke at drømme dig langt væk for at få en uforglemmelig ferie denne sommer. Uanset om du er til hyggelig havnestemning, børnevenlige strande, smuk natur, rendyrket forkælelse eller små butikker. Tosomhed eller familieferie. Ja, så har Juelsminde alt, hvad dit ferie-hjerte kan begære. Bonus: En af Danmarks mest børnevenlige strande ligger i forlængelse af havnen.

Snup en lang weekend på hotel eller camping, tag en uge i sommerhus eller sejl i havn og brug en dag. Snyd ikke dig selv for en tur til Juelsminde, hvor der venter dig fænomenale badestrande og store naturoplevelser.

Her er luksus andet end guld og glimmer – luksus er nemlig her at lade sig forkæle af hygge og samvær. At få det bedste ud af de lyse nætter og de skønne stunder med venner og familie.

Få steder i Danmark har du så mange valgmuligheder samlet på ét sted. Og er I flere, der vil af sted, kan I vælge hver jeres overnatningsform og mødes på kryds og tværs. Det vender vi tilbage til om lidt.

Her er alt inden for gåafstand

Byen emmer af klassisk dansk havnecharme på den der energiske og samtidig helt-ned-i-tæerne-rolige måde. Forvent at falde i snak med en lokal sejlertype inden for fem minutter og dernæst blive fristet af en dugfrisk fiskeanretning med havudsigt.

Juelsminde er ikke større, end du kan gå rundt til alt. Og får du lyst til eventyr, ligger mange oplevelser som perler på en snor og kun korte køreture derfra. Det er med god grund, at Juelsminde ligger nr. 1 på Tripadvisor og i mange år har ligget lunt i svinget til kåringen af Årets Havn.

Her får du 6 dejlige grunde til at vælge Juelsminde denne sommer.

juelsminde-havn-luftfoto-Drone-Sevices

1. Gå ombord i fiskebuffet og vaffelis på havnen

I mange år var byen kendt for sin færgerute til og fra Kalundborg, men selv om den blev lukket med åbningen af Storebæltsbroen, er byen stadig en havneby. Havnen er byens hjerte. Her kan man lære om byens lange historie på Havnemuseet, nyde en lækker fiskebuffet eller is og suge den autentiske stemning til sig.

Juelsminde Havn og Marina er byens omdrejningspunkt og den perfekte ramme for nogle skønne dage med familien. Når sulten melder sig, kan du nyde en lækker middag på taget af café og restaurant På Havnen og slutte af med en is hos Havnens Café og Isbar – eller en af Juelsmindes andre lokale spisesteder.

Samtidig er det også på havnen, hvor ildsjælene bag din ferie holder til. Du kan kende dem på glæden i deres øjne og energien i deres stemme.

Mens Carsten Clausen nørkler med havnemuseet, drømmer han om at udvikle en sælsafari.

Pernille Juul ejer ishuset og fiskebutikken, hvor hun af og til hilser på kunder, der er kommet hos hende i helt op til 37 år.

"Når du først har været her én gang, vender du helt sikkert tilbage," siger hun.

Faktisk var det hende, som i sin tid sørgede for at skaffe den lyserøde softice til Danmark. Samtidig satte hun gang i en ny tradition til Fest i Hvalen (en festival på havnen), hvor folk sidder 96 timer nonstop på en pæl i havnebassinet. Og hun har mange andre skøre idéer – også denne sommer. Men dem skal vi ikke afsløre her. Du er simpelthen selv nødt til at komme til Juelsminde og opleve dem.

juelsminde-havn-fotograf-jack-petersson-johansen

2. Danmarks måske mest børnevenlige strande

Hårdt brug for en dukkert i det danske sommervejr? Redningen er heldigvis ikke langt væk. I Juelsminde venter en dejlig strandtur nærmest midt inde i byen.

Lige i forlængelse af havnen ligger nemlig Storstranden, en af Danmarks mest børnevenlige strande. Her finder du et hav så roligt og indbydende, at dit badetøj dårligt er tørt, før du igen springer ud igen.

Børnene kan lege i vandet og fange krabber fra stendigerne, mens mor og far slapper af og nyder havnens unikke stemning.

storstranden-juelsminde-majbritt-magnussen

3. Paradis for børnene i en af Danmarks bedste naturlegeparker

Kun en kort gåtur fra havnen indbyder den spritnye naturlegepark i Juelsminde til leg i lange baner. Et kæmpe legeskib ved navn Julle fanger med det samme opmærksomheden. Karrusel, kolbøttestænger, vippe, gynger, rutsjebaner og små legehuse.

Der er også en tarzanbane med forskellige elementer, der udfordrer balance og koordinationer, fitnessområde og multibane med kunstgræs.

På toppen af Odelsbjerget kan du sidde og nyde udsigten. Der er også parkeringsplads og en bygning med plads til at sidde og spise sin mad.

Vi gør det nemt for dig og samler 37+ konkrete oplevelser i Kystlandet, der forener Hedensted, Horsens og Odder kommuner i hjertet af Danmark. Dermed kan du hurtigt sammensætte dine helt egne skræddersyede dage.

Find dit nye favoritsted, og del oplevelsen med os. Følg VisitJuelsminde på Facebook og Instagram, hvor vi hver uge giver dig nye anbefalinger til spændende dagsture i området. Del dine favoritsteder og oplevelser med os ved at bruge hashtags #visitjuelsminde, #baredanmark eller #kystlandet.

gudenaaen-kano-gert-skaerlund

4. Fra kyststier til Gudenåen – natur er også for de mindste!

Du finder også andre skønne oplevelser omkring Juelsminde.

Snør vandreskoene og begiv dig ud på Kyststien mellem Juelsminde og den lille havneby Snaptun, der byder på 22 kilometer med skovidyl, smukke landsbyer, herregårdsparker og selvfølgelig dejlige sandstrande på vejen.

Men Juelsminde er meget mere end bare det. Faktisk hører byens baghave til et af landets smukkeste naturområder!

Gudenåen har sit udspring cirka 45 minutters kørsel fra Juelsminde. Skjern Å har også udspring fra området, som er en del af Danmarks Naturkanon fra 2019. Og ikke langt derfra, i området vest for Horsens fra byen Åstedbro, ligger det smukkeste stykke af Gudenåen, som vi anbefaler, at du oplever fra kano, på cykel eller med vandrestøvlerne på. Her kan du tage en pause ved Klostermølle og opleve Danmarks bedste udsigt over Gudenåen fra Sukkertoppen.

Af andre spændende dagsture kan vi også anbefale ture til øen Hjarnø og Staksrode Skov, der også ligger i kort afstand fra Juelsminde.

juelsminde-naturlegepark-line-jensen

5. Og så skal der shoppes!

Fra havnen op mod den store nye Naturlegepark kan man slå et smut forbi de hyggelige små butikker – og endda byens gadekær – Svanesøen. Ren idyl for store som små.

Når Juelsminde bryster sig af at være for hele familien, er det selvfølgelig også mor og far. Juelsmindes hyggelige gader byder på flere specialbutikker til den kræsne køber med alt fra modetøj, strandudstyr, boligindretning og unikt håndværk.

Både Titra Decor og Sjørs har delikatesser, brugskunst og mode. Lykke og Lykke fører alt fra tøj og sko til smukke smykker. Mageløs keramik finder du hos Pottemageren, hvor du (eller børnene) endda kan få lavet et fint krus med eget navn på til evigt minde om turen og nyde keramikken i den hyggelige byhave.

mtb-bjerre-skov-hedensted-kommune

6. Her er de fedeste overnatningsmuligheder

Er det den hyggelige havn og smukke omgivelser, du vil nyde i Juelsminde, kan du indkvartere familien på Hotel Juelsminde Strand, som ligger i gåafstand til både havn, strand og meget andet af det, som Juelsminde har at byde på.

Juelsminde Strand Camping ligger også tæt på byens aktiviteter. Du kan parkere autocamperen nærmest ved vandkanten.

Et stort antal sommerhuse er også en del af byens DNA.

Kommer du i båd? Intet problem. Flere end 10.000 gæstesejlere lægger hvert år vejen forbi Juelsmindes lystbådehavn, hvor faciliteterne er i top.

Se mere om overnatning i Juelsminde

Du er samtidig mindre end en times kørsel fra Østjyllands største oplevelser – for eksempel andre hyggelige byer som Horsens og Odder. Et fantastisk udgangspunkt for en sommer i dejlige Jylland.

Ja, Juelsminde har virkelig alt, hvad du kan ønske dig til ferien. Uanset om du er til hygge og afslapning eller natur og adventure. Af den længere eller lidt kortere slags. Måske bare lidt af det hele?

Se også: Vi gør det nemt for dig! Se andre turforslag i Kystlandet omkring Juelsminde

Denne artikel er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Har debatten om sexisme taget overhånd?