11. maj 2021
20210421_225523
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tag med en tur på Horisonten - her kører man tuk tuk og får en uddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tag med en tur på Horisonten - her kører man tuk tuk og får en uddannelse

I Store Heddinge nær Stevns Klint ligger et eventyrligt sted. Her tager 44 unge med særlige behov en uddannelse, imens de bor på “Slottet” og “Palæet.” Og så har stedet i øvrigt lige været nomineret som Årets Virksomhed

Johnny havde altid drømt om at blive chauffør. Men han har desværre en diagnose, som gør, at han hverken kan køre bil, motorcykel eller scooter. Og så må man jo tænke ud af boksen, hvis drømmen skal gå i opfyldelse. Det gjorde Paw Koch, der er forstander på Horisonten - et sted, for unge mennesker med diagnoser, som ikke lige passer ind i resten af det skemalagte Danmark. Den historie kommer vi tilbage til.

Det er den procent af danskerne, som opfatter verden anderledes - fx på grund af OCD, ADHD eller autisme, og her i Store Heddinge bor de en i by med Horisontens botilbudshuse, omgivet af den skønneste natur. Og det må siges at være et anderledes setup, de har rullet ud. Hør bare navnene på de smukke, gamle og renoverede bygninger: Slottet, Palæet, Paladset og Penthouse er bare en håndfuld af Horisontens boliger, der i dén grad lever op til de prangende navne. Som forstander, Paw Koch siger:

“Hvorfor skulle vi ikke give netop disse unge mennesker de bedste rammer og muligheder? Det får de virkelig i Store Heddinge by. Vi gør det bedste, vi kan, for dem.”

Sådan blev Johnny chauffør

Kort beskrevet er Horisonten en STU-uddannelse for unge med særlige behov fra hele Danmark, som er kombineret med botilbud. Men så kasseformet kan det slet ikke stilles op, for filosofien er at arbejde med en helheds-pædagogik, hvor hverdagen ikke deles op i “skole” og “hjemme”, forklarer Paw Koch.

“Tilværelsen handler jo i virkeligheden ofte om det, der sker imellem alle de ting, man normalt prøver at komme i kasser. Her forsøger vi gennem en masse tilbud og aktiviteter at skabe et meningsfuldt liv, hvor alle føler, at de bidrager og samtidig kan have det sjovt.”

Han nævner eksemplet med Johnny, som ikke kunne blive chauffør. I stedet for at forsøge at finde en anden kasse at proppe ham ned i, så gik Paw i tænkeboks. Resultatet blev, at de købte små tuk tuk´er til byens vaskeri, som selvfølgelig også bliver drevet af Horisonten. Så Johnny fik opfyldt sin chauffør-drøm og kører nu - ligesom flere af Horisontens beboere - rundt og leverer rent tøj i Store Heddinge i tuk tuk.

“Det handler om at have JA-hatten på, så beboerne kan få et liv, der giver mening,” siger Paw.

Historien er meget symptomatisk for, hvordan de møder dagens udfordringer på Horisonten. Her handler det i bund og grund om, hvor meget man kan bidrage med, mens man har et brugbart og kompetencegivende liv. Og så må man kigge på paragrafferne bagefter. Mennesket kommer først.

Ejendomme er meget mere end boliger

Horisonten bor på 10 forskellige og alsidige steder i Store Heddinge, så der er noget, der opfylder den enkeltes behov, mens man aldrig er mere end fem minutter væk fra sine venner. I centrum af byen ligger hovedbygningen i den gamle stationsbygning på 750 kvadratmeter. Den er i dag bygget fuldstændig om og har fået navnet ”Slottet”. Bygningen er et godt eksempel på, hvordan Horisontens ejendomme er meget mere end bare (fx) boliger. På en helt almindelig formiddag summer her af liv, for ud over de 18 beboelige værelser i denne bygning rummer Slottet også klub, værksted, produktion, musik og mini-zoo. Man kommer hinanden ved, får et socialt liv og hygger sig bare. Det er det, Paw Koch kalder helhedspædagogik.

I øjeblikket er der 44 unge mellem 15-35 år tilknyttet Horisonten. De fleste er i gang med at tage en treårig skræddersyet STU-uddannelse, og når de ikke går i skole, er der ellers nok at tage sig til. For de bruger i høj grad også det naturskønne område omkring Store Heddinge. Andre af de unge er i beskæftigelse på Horisonten i jobs, som Horisonten skaber til de unge.

Tag et speedbådskort

Der bliver arrangeret vandreture i skoven, hvor der også er overnatning i shelters. Her er mulighed for køre mountainbike på bane eller i terræn, klatre i træer, artsbestemme blomster og træer. Og så kan de unge endda komme til at tage et speedbådskort, for Horisonten har både en stor båd til de længere ture, hvor der kan overnatte op til seks personer ad gangen i båden, samt en mindre ribbåd, der giver mulighed for vandski og water tube. Og så er der alle de andre aktiviteter som Dyrelinjen, Håndværkslinjen, Friluftslinjen, Turismelinjen, og sådan kan man blive ved. Der sker en masse, og det giver beboerne overskud til at finde ud af, hvem de selv er, hvad de kan lide, og hvad de vil. Og så kan de gøre noget ved det.

Nomineret som Årets Virksomhed

I år var Horisonten nomineret som Årets Virksomhed af Stevns Erhvervsråd. Måske fordi, de bidrager til lokalmiljøet, måske fordi de er gode til at vokse og tænke nye initiativer ind i hverdagen. Eller måske er det fordi, de skaber en meningsfuld tilværelse for mange unge mennesker, hvoraf de fleste kan få en praktikplads og efterfølgende klare sig selv.

“Det er svært at sige, hvad det lige er, der putter os i den kategori, for på økonomien kan vi jo slet ikke hamle op med de store erhvervsvirksomheder. Men det er værd at studse over, at man kan blive taget i betragtning som Årets Virksomhed ved at drive en filantropisk virksomhed, hvis eneste formål er at hjælpe samfundets svageste,” siger forstander, Paw Koch.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?