28. oktober 2020
IMG_8424
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trøffelfyldt skinke og oksetunge - MENY genopliver den gammeldags slagter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trøffelfyldt skinke og oksetunge - MENY genopliver den gammeldags slagter

Prøv lige engang at lukke øjnene, og forestil dig så en god smørresbrødsfrokost med højtbelagte madder, øl og snaps - sådan en frokost som kun vi danskere kan fremtrylle den.

Vi har alle sammen vores personlige favorit - fra Dyrlægens Natmad til flæskesteg med rødkål, Sol over Gudhjem, Stjerneskuddet og en klassisk marineret sild.

...Og you name it!

Paletten er nærmest uendelig bred, og smørrebrødet er noget af det stolteste, vi kan frembringe til frokostbordet.

Giv din frokost et ekstra niveau

Det skønneste er endda, at med smørrebrødet er der altid en undskyldning for at gå ombord i det store bord.

For uanset årstiden er der altid noget at fejre med det lykkelige, kolde, lune og varme bord.

Men hvorfor ikke gøre hverdagen til en fest - især i disse corona-tider - og disk op med smørrebrød for kolleger på jobbet, med familien eller venner?

Det behøver nemlig hverken at være dyrt eller besværligt at stable et par velanrettede klemmer på bordet. Og det er noget, der skaber lykke.

MENY genopliver den gamle slagterbutik

Det er netop en af grundene til, at MENY, Virum har genoplivet den gammeldags delikatesse-slagter. Der hvor man i gamle dage købte ind til det gode klassiske smørrebrød.

Jørgen Engel, der er købmand i MENY, Virum forklarer selv om tankerne bag filosofien ved at fortælle om en stamkunde - en ældre dame - der fast kommer to gange om ugen.

- Hun sætter stor pris på en rullepølse, der er lavet fra bunden. Så hun kommer to gange om ugen og køber et par friskskårne skiver af vores hjemmelavede rullepølse. Og så nyder hun et par gode madder med en veninde til deres frokost.

Alt lavet fra bunden

I MENY Virum kan du komme forbi og købe et par skiver af deres pålæg, der bliver skåret efter ønske. Trøffel-fyldt skinke, hjemmelavet rullepølse og kalvetunge er blot et lille udsnit af, hvad du kan forkæle dit frokostbord med.

Udvalget er bredt, og alt pålægget er hjemmelavet i MENYs egen slagter- og delikatesse-køkken, der ligger ovenpå butikken.

Jørgen Engel forklarer, hvordan de gerne vil ramme bredt ud til kunderne. Derfor er der både er det billigere pålæg til børnefamilien, som har en travl hverdag. Og så kan man også købe et par skiver hjemmelavet luksus, når frokosten, glasset og humøret lige skal hæves et stykke over det normale.

- Derudover kan vi i høj grad minimere madspild og være mere klimavenlige, fordi folk kun køber præcis det, de skal spise. Så vi kommer ikke til at stå med en masse overskydende pakker med pålæg, og kunden kommer heller ikke til at kassere mad, der er har overskredet sidste salgsdato, siger Jørgen Engel

Smørrebrødssedlen er genopstået

I MENY Virum har de endda taget et ekstra skridt og indført den gammeldags smørrebrødsseddel, som man stadig finder på nogle af de gamle hæderkronede frokostrestauranter.

- Så kommer du ganske enkelt ned dagen før, udfylder din smørrebrødsseddel, og dagen efter står der højtbelagt smørrebrød klar til dig. Det er noget, som mange af vores kunder sætter stor pris på, siger Jørgen Engel.

- Alt er som sagt lavet fra bunden med de bedste råvarer, så du er garanteret en høj kvalitet.

Så hvis du også trænger til at gøre hverdagen lidt festligere og hæve humøret med en luksuriøs smørrebrøds-frokost. Så slå et smut forbi delikatessen i MENY Virum, og se dagens udvalg af lækkerier.

Vi smider mad ud som aldrig før, så ideen med slagteri-delikatessen er også at komme madspild til livs. Her kan du nemlig nøjes med at købe lige det, du skal bruge - måske bare et par skiver flæskesteg. Så undgår du at smide overskydende mad ud.

Artiklen er sponseret af MENY i Virum for at gøre opmærksom på det store udvalg af lækkert hjemmelavet pålæg, som man kan købe skiveskåret i butikken. Hvis du da ikke bare vil bestille det færdige smørrebrød fra delikatessen.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?