4. juni 2020
IMG_8099
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: “Jeg vil helst give dig en god vin, som koster 3 gange så meget om et par år”

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

“Jeg vil helst give dig en god vin, som koster 3 gange så meget om et par år”
Anbefalinger: Rødvin
Santa duc - Côtes du Rhône 2016

Behagelig Rhôneblend med en stor finesse. Mørke frugtnuancer. Bliver rost til skyerne rundt omkring i verden og er lige nu et fund til prisen.


Pris: 149,95, eller 2 fl. For 200.


Poliziano Mandrone Lohsa - Toscana 2015


Kraftig og ung ”super-toscaner” med masser af frugt og friske tanniner. Yderst velbalanceret og burde koste det dobbelte. Den skal prøves! Rammer rigtig bredt i forhold til smagspræferencer. Husk endelig at give den rigeligt ilt.


Pris: 199,95.

Han er 26 år. Han hedder Silas Larsen, og så er han manden, der kan introducere dig til en helt ny verden af vin, når han kender dine personlige præferencer.

De fleste af døgnets vågne timer bruger Silas på den eller anden måde på vin, der er hans helt store besættelse - han er i fuld gang med at uddanne sig på den internationalt velrenommerede vin-uddannelse, WSET, hvor han i øjeblikket er på tredje niveau ud af fem, og de seneste to år har han været vinchef i Meny i Virum.

Det er ham, du skal have fat på, hvis du har spørgsmål eller ønsker til specielle vine, eller hvis du overordnet bare gerne vil have en kompetent guide ind i vinens vidunderlige verden. Og han har altid tid til at give dig en fortælling om, hvad der findes på hans hylder lige nu, som kunne ramme dine personlige præferencer. Han gør nemlig en dyd ud af den personlige betjening, og han giver sig god tid til at spore sig ind på smagen hos hver eneste individuelle kunde.

“Jeg har et personligt forhold til mellem 150 og 200 kunder, som kommer forbi og siger, “Hey Silas, hvad har du af interessante ting til mig for tiden?` Jeg kender så til deres personlige smag og ved nogenlunde, hvilken retning, vi skal gå i. Nogle er helt klar på eventyr og vil gerne kaste sig ud i at eksperimentere med nogle af de nye vine, jeg bestiller hjem, mens andre godt kan lide at spille mere sikkert. Min vigtigste opgave er at tale samme sprog som kunden og ikke bare forsøge at prakke ham eller hende et eller andet på. Jeg synes, det er federe at lære folk at kende og få en relation på den lange bane,” fortæller han.



Anbefaling: Hvidvin
Horgelus Sauvignon Blanc/Gros Manseng - Gascogne 2018


Hvidvin fra Gascogne i Sydfrankrig. Det område i Frankrig, jeg mener, leverer mest "Value for Money". Det er forår på flaske. Frisk syre og smagsnuancer af eksotisk frugt, citrus og hyldeblomst.


Pris: 79,95 eller 2 fl. 120.


Dog Point Section 94 Sauvignon Blanc - Marlborough 2013


Den klart bedste Sauvignon Blanc jeg har smagt fra New Zealand. Normalt ville man aldrig bruge fadgæring eller give alder til Sauvignon Blanc, fordi man gerne vil beholde den friske syre, men det har de gjort her, og det har de lykkedes med. Det er en ubeskrivelig oplevelse af to verdener, der mødes. Det sprøde og friske, man normalt kender fra Sauvignon Blanc, men med en cremet eftersmag.


Pris: 249,95.
“Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal drikke til laks”

Det er en æressag for Silas at gøre kunden glad, og han ser ikke sig selv som sælger af vin, men mere som rådgiver. Fx har han svært ved helt konkret at fortælle dig, hvilken vin, du skal drikke til en bestemt ret.

“Det prøver jeg at holde mig fra. I stedet for at sige at den eller den vin smager godt til grillet laks, vil jeg hellere spore mig ind på, hvad du kan lide i en vin og så tage den derfra. Det er jo ikke alle, der synes, den samme vin bare sidder lige i skabet til et stykke laks. Så jeg vil hellere tage udgangspunkt i personen frem for at sige et eller andet generelt. Vi har jo vidt forskellige ønsker til vine.”

Det er den personlige snak med hver eneste kunde, der driver passionen, og du behøver på ingen måde at være en større vinspecialist for at snakke med. Nogle kommer for at få gode råd til at finde en god hvidvin, andre vil gerne diskutere vinmarker og små parceller i forskellige lande, og så er der dem, som kommer til Silas med helt specielle ønsker.

“Vi har mange kunder, som ved rigtig meget om vin, og som kommer med specifikke ønsker til fx en Barolo eller en Bourgogne, og især amerikanske vine bliver meget efterspurgt. Hvis de ikke selv kan få fat på den, kan jeg så hjælpe dem med at bestille nogle specielle ting til dem.”




Anbefaling: Champagne


Valentin Leflaive - Champagne NV


Et – ellers kendt – bourgognehus har købt et lille parcel i Champagne og har givet verden en fantastisk og ukendt perle. Med elegante, små, velintegrerede bobler og en cremet mousse leverer den friske frugt- og citrusnoter med et toastet finish.


Pris: 299,95 (Normalpris 499,95).
Hellere ukendt end dyrt

Silas har dog oftest en anden tilgang, for som han siger, er mærkevarerne altid dyre og konstant stigende i pris, så han vil hellere finde noget ukendt til dig.

“Det fede er, at jeg kender kundens smag, så i stedet for at hive den sikre og dyre Bourgogne frem, så vil jeg hellere finde det ukendte, som minder om den, og som måske bliver tre gange så meget værd om et par år. Jeg sigter altid efter “Value for Money.” Folk synes også tit, at det er sjovere at prøve noget helt nyt, hvor de kan få en vild wow-oplevelse.”

Ca. 60 procent af butikkens vine er et grundsortiment, mens Silas derudover sørger for en konstant rotation, så der altid er noget nyt at komme efter. Er du selv interesseret i vin, kan du smutte forbi Meny i Virum og spørge efter Silas, eller du kan komme forbi hver fredag, når han holder vinsmagning i butikken, som er åben for alle.



Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?