21. oktober 2020
NÅLE2
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Akupunktur kan dæmpe ansigtsrynker og poser under øjnene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Akupunktur kan dæmpe ansigtsrynker og poser under øjnene

Nu kan du med nåle i stedet for kemi og kirurgi opnå et naturligt yngre og friskere
udseende uden at ændre på din personlige mimik. Kosmetisk akupunktur er nemlig
et reelt alternativ til dig, der vil have en blid opstramning af huden med mere glød, mens
du bevarer dit naturlige udseende

Kosmetisk akupunktur har de seneste år vundet frem som et alternativ til botox og kirurgi i både USA og England, hvor det er den helt nye trend blandt de rige og berømte.

Nu er behandlingsmetoden også kommet til Danmark, hvor de første klinikker er begyndt at tage den til sig - med stor interesse fra folk, der leder efter naturlige alternativer til at bevare deres udseende.
Man bruger kort fortalt nåle som et alternativ til plastikkirurgi ved at sætte dem i den ydre hud. Det stimulerer blodomløb og bindevæv og giver huden et mere ungdommeligt udtryk.

Tre hurtige til Lægerne på Strandvejen om kosmetisk akupunktur

1. Er virkningen dokumenteret?
Forskere på et koreansk universitetshospital undersøgte for nylig dokumentationen for behandlingsformen, der har sit afsæt i teknikker fra kinesisk lægevidenskab.

De fandt 7 gode videnskabelige undersøgelser af kosmetisk akupunktur udført på 216 mennesker. I samtlige undersøgelser gav behandling med kosmetisk akupunktur gode resultater - vurderet med 3D ansigtsscanninger med udmåling af rynker og furer, analyser af hudens vand- og olieindhold, måling af hudens blodgennemstrømning eller deltagernes egne opfattelser af deres udseende.

2. Er behandlingsformen sikker?
Kosmetisk akupunktur er en skånsom og sikker behandlingsform. Der foretages ingen ommøblering af ansigtets anatomi og ingen uigenkaldelige ændringer af udseendet. Den naturlige mimik bevares.

Der kan forekomme milde forbigående bivirkninger i form af smerter ved nåleisættelse, små hudblødninger eller i sjældne tilfælde kløe eller let hævelse. Ingen alvorlige bivirkninger er rapporteret ved behandlingsformen.

3. Hvordan er et behandlingsforløb?
Der gives en behandling ca. 1 gang om ugen i 4-5 uger. Herefter vedligeholdes med 1 behandling om måneden.
Naturligt frisk

Helene Rasmussen er 53 år, og da hun for små 10 år siden så tegn på poser under øjnene og små rynker i ansigtet, begyndte hun at overveje de forskellige muligheder.
“Jeg har ikke villet prøve Botox, så da jeg hørte om det naturlige alternativ med kosmetisk akupunktur, var jeg helt klar til at prøve det af,” fortæller hun.

Helene er sygeplejerske hos Lægerne på Strandvejen, der arbejder sammen med den professionelle akupunktør og tidligere ergoterapeut, Johanna Eiriksdottir - både i medicinske sammenhænge, men også med den kosmetiske dimension, som de nu åbner op for.
Johanna er særligt certificeret i kosmetisk akupunktur, som er mere kompleks og omfattende end vanlig akupunktur.

”Det kan jo ikke skade”

Derfor gav det også stor mening for sygeplejerske Helene Rasmussen at prøve den kosmetiske akupunktur af. Det kunne jo ikke skade, tænkte hun.

Selve behandlingen varer ca. halvanden time. Først får man i en halv time omhyggeligt sat små fine nåle i ansigt, skuldre og krop. Johanna giver altid kropsakupunktur samtidig for at øge effekten. Og så er det ellers bare at læne sig tilbage og slappe af i en halv time, indtil nålene skal fjernes, og ansigtet behandles med olie og massage.
“Folk spørger, om ikke det var ubehageligt. Næh, snarere tværtimod,” griner hun.

“Johanna havde fortalt, at enkelte synes, nålene kan gøre lidt ondt at få sat i. Men for mig var det ren afslapning, som et skønt lille frikvarter fra hverdagen, hvor man bare får lov at ligge og være sig selv.”

før efter

Og virkede det så?

Allerede efter den første behandling fortæller Helene, at hun havde fået en glød i ansigtet, og folk lagde mærke til, at hun sprudlede. Efter fjerde behandling er resultatet langt over, hvad hun nogensinde havde håbet på.

“Jeg har fået vildt mange positive reaktioner fra folk omkring mig, der virkelig kan se en forskel. Jeg er også blevet gladere for at se mig selv i spejlet - især om morgenen, hvor der godt kunne være nogle poser under øjnene,” siger hun.
Og hun er slet ikke i tvivl om, at hun vil holde det ved lige med en månedlig behandling. For som hun selv siger med et grin:

“Nu ser jeg også lige så frisk ud, som jeg føler mig.”

Artiklen er sponseret af Lægerne på Strandvejen for at gøre opmærksom på, hvordan akupunktur kan være et godt naturligt og skånsomt alternativ til plastikkirurgi.
Læs mere om behandlingsformen og
Lægerne på Strandvejen: www.39621530.dk

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?